Annonce

To mænd cykler på midten af en gade, med biler holdene ude i siden af vejen

Tema: Snapshot

Københavnske gårdmænd cykler for miljøet


De finder nye løsninger til affaldssortering, tager mindre farlige produkter i brug og cykler rundt til opgaverne. Gårdmandskorpsets indsatser spiller en vigtig rolle for, at København kan bevare titlen som miljøcertificeret by.

Annonce

Grøn transport. Langt størstedelen af medarbejderne i Gårdmandskorpset cykler mellem de institutioner og skoler, de servicerer. De får et cykeltillæg til at dække udgifter til vedligehold. Jørgen True

Af Stine Mørkeberg
Journalist

Annonce

En mand holder i låget på en affaldscontainer, og smiler op mod kameraet
Livsstil. ”Det bliver jo lidt af en livsstil at få affaldssortering til at fungere i hverdagen. Man bliver stolt, når det lykkes,” fortæller Ruben Blum. Jørgen True
Et billede af et gult ventilationsanlæg der hænger på en væg
Ny teknik. Før kørte ventilationsanlægget på fuld knald i Børneinstitutionen Rosahaven. Gårdmændenes aflæsninger viste, at der var brug for en ny styringsboks, som regulerede anlægget bedre. Jørgen True
En mand iført sort hue og sort uniform står og holder en mobil op til sit højre øre
Nu er det tid … Gårdmændene er omhyggelige med at ringe til renovationsfirmaet og bestille tømning, så snart beholdere til pap, metal og lignende er ved at være fyldte. Ellers risikerer de, at det travle personale smider det i dagrenovationen. Jørgen True
En mand står og river noget i noget jord ved et stakit af træ
Håndkraft. Ukrudtsmidler er blevet skiftet ud med lugejern for at give mere miljøvenlige legepladser og udendørsarealer ved institutionerne. ”Vi sled tre lugejern op i sommer bare her i Østerbro-kvarteret,” griner Ruben Blum. Jørgen True
Forskellige el-pærer og lysstofrør i en bunke
Vanebrydere. Energipærer og lysstofrør har som noget nyt fået egne containere ude ved institutionerne. Jørgen True
En mand står med en bladpuster og blæser blade væk fra en legeplads
Udskiftning. Benzindrevne bladpustere bliver gradvist skiftet ud til eldrevne modeller. I mellemtiden hælder de miljøbenzin på de gamle modeller for at mindske forureningen. Med hård hånd har gårdmænd og ledelse desuden ryddet ud i de produkter, Gårdmandskorpset anvender. Jørgen True
En mand står ved siden af et træstakit hvorpå der sidder tre forskellige skilte
Skilte kan redde liv. Forkert opbevaring og håndtering af benzin og gas kan føre til eksplosioner. Derfor har gårdmænd og ledelse sørget for korrekt skiltning alle steder, hvor de farlige væsker opbevares. Jørgen True
En mand står, iført sort uniform, og snakker med en kvinde iført rød og hvid stribet bluse
Hvad er blød plast? En vigtig opgave er at informere om nye metoder til sortering og svare på spørgsmål. Her lover Rasmus Garsaae en medarbejder fra Børneinstitutionen Rosahaven at tjekke op på, hvilke typer affald der hører til under hård og blød plast. Jørgen True
En mand står ved nogle vandrør og kigger på trygmåleren
Detektivarbejde. Hver måned fører gårdmændene driftsrapport over forbruget af varme, vand og el for at holde øje med, om ressourcerne udnyttes optimalt. Jørgen True

Fakta: Miljøvenlig by

De to eneste miljøcertificerede kommuner i Danmark er København og Albertslund. Certificeringen viser, at kommunerne arbejder med at nedbringe den samlede miljøbelastning.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev