Annonce

Tema: De sidste arbejdsår

Ellas store dag: Dagplejer hos Dronningen


62-årige dagplejer Ella Hansen er i København for tredje gang i sit liv. For når Dronning Margrethe inviterer, bliver man ikke væk.

Annonce

62-årige dagplejer Ella Hansen, gør sig klar til at møde Dronning Margrethe på Christiansborg Slot. Tue Wettergreen-Paltorp og Lars Horn/Baghuset

Af Johnny Frederiksen
Videojournalist

Annonce

Der er langt fra Jerslev i Nordjylland til de bonede gulve på Christiansborg Slot i København. Derfor startede Ella Hansens rejse også dagen før, så hun kunne være planmæssigt fremme til et møde med Dronning Margrethe. 

I februar modtog Ella Hansen Dronningens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste i Brønderslev Kommune. De første ti som hjemmehjælper på et plejehjem, og de seneste 30 som dagplejer i hjemmet i Jerslev.

For stædig til at blive fyret

For 18 måneder siden hang jobbet ellers i en tynd tråd.

"Jeg blev opsagt af kommunen, da der ikke var nok børn, men jeg var stædig og sagde, at jeg ville beholde dem, jeg havde, tiden ud, og så var der pludselig børn nok alligevel," siger Ella Hansen til Fagbladet FOA.

Kun tredje gang i København

Ella Hansen synes, at Kongehuset gør det godt, men hun har ikke noget særligt forhold til Kongehuset.

"Det er nok, fordi jeg bor i den anden ende af landet,” siger Ella Hansen, der i en alder af 62 år kun har været i København tre gange.

I videoen herover fortæller Ella Hansen om mødet med Dronning Margrethe.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev