Hvis en journalist ringer til social- og sundhedsassistent Christoffer Ranegaard Hvass, har han en lille pjece, han kan tage frem.

Den indeholder gode råd til før, under og efter et interview samt hotline-nummeret til Aarhus Kommunes presseafdeling.

Pjecen blev delt ud i slutningen af et tre timer langt kursus, som han var på i slutningen af maj. Kurset blev kaldt ’Åbenhedstræning’, og det var arrangeret af kommunen.

”Budskabet var, at man skal være åben over for pressen, for når man skaber en lukket mur, får pressen lov til at diktere historien,” siger Christoffer Ranegaard Hvass.

At åbenhedstræningen er opstået i Aarhus Kommune er nok ikke helt tilfældigt. Det var her, TV 2 med skjult kamera på plejehjemmet Kongsgården i 2020 afslørede, hvordan beboeren Else blev udsat for grelt plejesvigt.

To tidligere ansatte fik efterfølgende bøder for grov pligtforsømmelse, en leder blev fyret, og dækningen i medierne var massiv.

Selv om Christoffer Ranegaard Hvass arbejder på et andet plejehjem end Kongsgården, husker han tydeligt, hvordan sagen påvirkede ham.

”Som tillidsmand var jeg selv en af de personer, journalisterne begyndte at ringe til. Det er ikke lige det sjoveste at sidde i den situation, og der var mange negative historier i forhold til at være ansat på plejehjem og i sosu-branchen,” siger han.

Kongsgården var et lavpunkt

I Aarhus Kommune ser man sagen om Kongsgården som et lavpunkt, hvorfra tingene kun burde blive bedre.

Det fortæller rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde.

”Efter TV 2-dokumentaren oplevede man en lukket kommune, der gemte sig bag jura. Og noget af det, vi lærte, var, at vi hele tiden skal stille os ved siden af medarbejderne og borgerne. Vi kan ikke holde til at være et lukket system,” siger han.

Det er blandt andet derfor, Aarhus Kommune har valgt at lave åbenhedstræning for ledere og medarbejdere.

”Vi skulle gerne blive dygtigere til at være åbne og give flere nuancer på leder- og medarbejderniveau. Medierne efterspørger ofte at komme til at tale med en social- og sundhedsassistent eller en forstander på et plejehjem for at få nogle perspektiver fra hverdagen.”

Hvorfor har I valgt at fokusere så relativt meget på pressens rolle og arbejdsmåder i forbindelse med åbenhedstræningen?

”Vi vil gerne signalere overfor vores medarbejdere, at det er dem, der er eksperterne, og at de har en stemme, som de kan bruge. Og så klæder vi dem på med den jura, de skal kende til om ytringsfrihed i forhold til pressen. Men vi prøver at sætte en dagsorden, der handler om tillid, åbenhed og psykologisk tryghed på en lang række fronter. Vi har for eksempel lavet en åbenhedspulje, der kan bruges internt på at styrke fagligheden og sammenholdet.”

I har også lavet en pjece om at tale med journalister. Vil du anbefale, at ledere og medarbejdere generelt får sparring, inden de udtaler sig til pressen?

”For mange kan det være en stor overvindelse at tale med pressen første gang, mens andre bare kaster sig ud i det. Så vi siger til dem, der har brug for det, at de kan læne sig op ad denne pjece – og at de er velkommen til at ringe til kommunens pressetelefon, hvis de har brug for at vende noget på forhånd.”

Træningen kan ikke stå alene

Tanja Nielsen, som er formand for FOAs social- og sundhedssektor kalder åbenhedstræningen et godt sted at begynde. Men hun mener – ligesom Christian Budde – ikke, at den kan stå alene. Der skal også arbejdes med den psykologiske tryghed på selve arbejdspladserne.

”Hvis ikke medarbejderen har det her tillidsfulde forhold til lederen, så kan det være utroligt svært at have en god dialog, og at føle at man rent faktisk tør bruge sin ytringsfrihed og fortælle om sine tanker og erfaringer, hvis man oplever, at noget på sin arbejdsplads ikke er, som det bør være,” siger hun.

Tanja Nielsen håber, at et koncept som Aarhus Kommunes åbenhedstræning kommer ud til flere kommuner:

”Her er det jo ledelsen i kommunerne, der går ind og åbner døren omkring medarbejdernes ret til ytringsfrihed, både når det drejer sig om nogle interne udfordringer, men også når der er en journalist, der kommer og banker på døren. Det her med, at man ikke er bange for at udtale sig, synes jeg faktisk, skal gælde for alle.”