Annonce

Tanja Nielsen, sektorformand sosu

Debat 

Klumme: Vi har brug for alle, der har hjertet med


Har man lyst og evner til at arbejde med mennesker, skal man være hjertelig velkommen. Det er sektorformand for Social og Sundhed, Tanja Nielsens, budskab i denne klumme.

Annonce

”Jeg kan dog ikke bakke op om, at Lars Løkke Rasmussen ønsker at etablere SOSU-skoler i udlandet. For uddannelser er også baseret på relation, nærvær, omsorg og praksislæring.” Malte Kristiansen

Af Tanja Nielsen
Sektorformand

Annonce

Vi kender alle sammen udfordringen nu og i fremtiden: Vi kommer til at mangle kolleger i ældreplejen.

Regeringen tror, at løsningen findes i udlandet. At det vil løse udfordringen, hvis vi rekrutterer udenlandsk arbejdskraft fra Filippinerne og Indien. Jeg kan dog ikke bakke op om, at Lars Løkke Rasmussen ønsker at etablere SOSU-skoler i udlandet. For uddannelser er også baseret på relation, nærvær, omsorg og praksislæring. Det kan man ikke lære på en skole i Indien langt væk fra den danske kultur.

Jeg vil dog ikke gøre mig til dommer over, hvor kolleger kommer fra. Har man lyst og evner til at arbejde med mennesker, skal man være hjertelig velkommen. Vi har brug for alle, der har hjertet med i jobbet.

For mig er det bare vigtigt, at I som medarbejdere får tid til at tage godt imod jeres nye kolleger. For eksempel hvis kommunen brugte tid og ressourcer på at holde den nye, udenlandske medarbejder udenfor normeringen i en periode sammen med en mentor, så kendskabet til stedet, kulturen og sproget styrkes.

Når vi taler om udenlandsk arbejdskraft, har vi brug for at sætte trumf på vigtigheden af, at de nye kolleger har lært dansk både skriftligt og mundtligt, men også at de har fået kendskab til dansk kultur.

Hvis det er opfyldt, kan udenlandsk arbejdskraft være en af rigtig mange ting, der skal til for at løse udfordringerne omkring rekruttering.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev