”Jeg kan ikke understrege nok, hvor kompliceret det er at sikre trivsel for børn med autismespektrumforstyrrelse.”

Sådan lyder det fra Bjørg Kjær, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU. Sammen med sin kollega postdoc Ida Danneskiold-Samsøe har hun netop afsluttet et forskningsprojekt, der fokuserer på det specialpædagogiske arbejde med børnehavebørn med autisme i almene dagtilbud.

Ifølge Bjørg Kjær er der ikke noget alternativ til inklusion. Men at sikre trivslen for det stigende antal børn med diagnoser er en stor udfordring.

”Det er en opgave, der er voldsomt undervurderet,” konstaterer forskeren.

Et udsultet system

Trivsel kræver, at man er nok personale. Det kræver stor og ikke mindst præcis viden om autisme. Og det kræver, at man kan omsætte den viden til praksis. Og de forudsætninger er ikke altid til stede, siger Bjørg Kjær.

Hun peger på, at der flere steder er indført minimumsnormeringer, men at der fortsat er tale om et ’udsultet system,’ som hun siger.

”De her børn kræver overskud. De indimellem bittesmå signaler, de kommer med, er der ikke tid til at have blik for, når man er for få på arbejde.”

Men en ting er tid. Noget andet er, at der fortsat er brug for et kompetenceløft i dele af den pædagogiske verden. Selvom der er flere og flere medarbejdere, der tilegner sig større viden om autisme, så er der stadig et efterslæb, lyder det fra Bjørg Kjær.

”Der er for eksempel fortsat fagfolk, der tror, at fordi autisme er et livslangt handicap, så kan man som pædagog i princippet ikke gøre noget.”

Hun fortæller, at det for eksempel er en udbredt misforståelse, at børn med autisme ikke skal mødes med ambitioner og positive forventninger. At man blandt andet tror, de ikke har samme behov for socialt samspil, eller at man skal lade dem være for sig selv.

”Intet kunne være mere forkert,” siger Bjørg Kjær.

Skal ikke efterlades i hjørnet
Hun pointerer, at børn med autisme har brug for særlig støtte. Og for pædagogiske medarbejdere, der er opmærksom på børnenes behov for at blive afskærmet. Men hun understreger, at alle børn – også børn med autisme – har brug for at være en del af et socialt fællesskab.

”Selvfølgelig skal man respektere børnenes grænser, men der er også brug for at udfordre de umiddelbare signaler, som de her børn kommer med,” konstaterer Bjørg Kjær.

Hun understreger, at børn med autisme også har brug for at blive ’forstyrret’.

”Når nogle børn gemmer sig lidt i hjørnet, så skal de ikke efterlades i hjørnet, men hjælpes ind i fællesskabet. For selvom det umiddelbart ikke ser sådan ud, så er det et grundlæggende menneskeligt behov at være i interaktion med andre,” siger Bjørg Kjær.

Kræver høj specialisering

Hendes forskning peger på, at når det lykkes at skabe trivsel for børn med autismespektrumforstyrrelse, så er det de steder, hvor man har forstået at omsætte viden til konkrete handlinger i hverdagen. Praksisvejledning er noget af det, der fungerer allerbedst, konstaterer Bjørg Kjær:

”Men altså ikke i form af et totimers kursus. Den her vejledning skal prioriteres, være konstant og sættes i system. Men igen: Det er vigtigt at forstå, hvor krævende et stykke pædagogisk arbejde vi taler om.”

”Vi kan godt lade som om, at der er tale om almenpædagogisk arbejde. Men det er der ikke. Det kræver høj specialisering. Vi kan sammenligne det med special- eller socialpædagogisk arbejde i socialpsykiatrien. Her har vi blot udlagt opgaven til den almene sektor,” lyder det fra Bjørg Kjær.