Thomas Harfots skrivebord er tomt og ryddet.
På hans kontor står reolerne tomme, og tavlen på væggen er visket rent. Og det er tavlen – helt symbolsk – også for Thomas Harfot selv.
Vi møder nemlig Næstved-, Slagelse- og Ringsted Sygehus’ økonomi- og planlægningschef dagen inden hans sidste arbejdsdag. Ugen efter starter han som ufaglært social- og sundhedsmedarbejder i Sorø Kommune.
Det kan lyde som noget af et spring at tage for en mand, der har været leder i over 20 år. Men Thomas Harfot springer ud i den nye udfordring med hovedet først og uden overhovedet at ryste på hænderne.
”Når jeg starter på mit nye arbejde, er jeg pludselig ’Thomas 20 år’ igen. Jeg er for første gang længe grøn og ufaglært. De kompetencer, jeg har opbygget gennem 22 år, smider jeg nærmest væk nu,” siger Thomas Harfot, der længe har gået med overvejelserne om at prøve noget helt nyt.
”Jeg vil ikke være økonomichef, når jeg stopper min karriere. Jeg er meget mere end ham, der har styr på regneark. Jeg ved, at jeg også kan bidrage med en kerneopgave inden for sundhedsvæsnet.”
Billig ost i indkøbskurven
I løbet af de sidste 4,5 år som sygehuschef har Thomas Harfot haft en betydelig rolle, blandt andet under håndteringen af coronaviruspandemien. Han er derfor vant til at holde hovedet koldt under lange, travle arbejdsdage, hvilket nok er en god erfaring at have, hvis man vil arbejde som social- og sundhedsmedarbejder. Han er derfor heller ikke bekymret for, om arbejdsvilkårene nu vil blive dårligere med den nye titel.
”Organisationer er forskellige, professioner er forskellige, og vi er som mennesker forskellige. Jeg er klar over, at jeg træder ind i en hverdag, som er anderledes, og hvor arbejdsforholdene er nogle andre, end dem jeg har været vant til. Men ligesom der er ting, der driller i alle jobs, er der er jo også noget, der får os til at elske vores arbejde,” siger Thomas Harfot.
Det er heller ikke en hemmelighed, at lønsedlen efterfølgende kommer til at se noget anderledes ud. Som tidligere økonomichef har han dog sikret sig, at det hele nok skal hænge sammen økonomisk alligevel.
”Det kan godt være, at julegaverne fremover bliver lidt mindre, og at vi nu skal købe den billige ost i stedet for den dyre. Men jeg har drøftet valget med min familie, og det hele skal nok hænge sammen. Min kone og mine børn bakker mig op, og de synes, at det er en fed beslutning.”
En del af kittet
Mens vi står i et af personalekøkkenerne på Slagelse Sygehus, kommer en serviceassistent forbi og hilser på. Hun fortæller, at de også snakker om Thomas Harfots karrierespring ”nede på FOA-stuen”, hvor kollegaerne bakker op om beslutningen.
Det kliniske personale har ifølge Thomas Harfot altid været gode til at invitere ham ud på gulvet for at vise ham deres hverdag, men han måtte ofte takke nej, da han følte sig bundet af de administrative opgaver på kontoret.
Stod det til ham selv, havde han dog været langt mere ude med sundhedspersonalet, end med hovedet begravet i ringbind og computerskærme. For Thomas Harfot er ikke i tvivl om, hvem der er de egentlige helte på sygehuset. Selv kalder han social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og serviceassistenter for ”kittet”, der får afdelingerne til at hænge sammen.
”Social- og sundhedsassistenterne kender patienterne, og de ved, hvordan de hjælper dem bedst. Jeg har kæmpe respekt for den opgave, og det er derfor, jeg nu har viljen til at prøve det,” siger Thomas Harfot, som glæder sig til snart at være ”en af dem”:
”Det er vigtigt for mig at vise overfor kommende kolleger, beboere, de pårørende og ikke mindst mig selv, at jeg kan klare jobbet. Når det lykkes for mig, kan jeg begynde at overveje, om det er noget, jeg skal uddanne mig videre indenfor,” siger Thomas Harfot.
Thomas Harfot glæder sig til at komme mere væk fra computerskærmen og i stedet ud, hvor kerneopgaven udføres.
Rasmus Hargaard Breum
At springe ud i det ukendte
Thomas Harfot ser frem til næste uge, hvor han starter i sit nye arbejde på Holbergcentret i Sorø. Han er spændt, men ikke nervøs, for han er allerede blevet taget godt imod af sin kommende leder.
”Jeg er blevet mødt med ordentlighed og ikke mindst en imponerende tillid. Jeg har respekt for, at der er nogle, der tør ansætte sådan en ufaglært som mig. Nu er det min opgave at kvittere for den tillid. Jeg skal ud at vise, at jeg gør mig umage for at være i faget,” siger Thomas Harfot.
Hans motivation er ikke, at hans valg skal inspirere andre til at følge hans eksempel. Dog håber Thomas Harfot, at han kan videreformidle et budskab om, at det indimellem kan være sundt at tage et hovedspring ud i det uvante.
”Jeg synes, vi alle skal være bedre til stoppe op og evaluere, hvor vi står i livet, og hvor vi gerne vil hen. Vi har alle godt af at tage nogle risici og springe ud i vores drømme, i stedet for bare at gå og tænke på dem,” siger han.