Fra venstre: Susanne Frimodt Hansen, Hanne Egede Sylvestersen og Jette Gundel Nielsen.
Rasmus Hargaard Breum
Af
Morten Bruun
Journalist
Du får ikke seniorpension.
Sådan lyder det enslydende afslag, som tre social- og sundhedsassistenter – Jette Gundel Nielsen, Susanne Frimodt Hansen og Hanne Egede Sylvestersen – uafhængigt af hinanden har modtaget inden for de seneste måneder.
Ifølge Seniorpensionsenheden levede ingen af dem nemlig op til kriterierne for at få seniorpension.
Men alle tre var nedslidte og ramt på deres arbejdsevne. Kort efter at de hver især havde modtaget deres afslag fra den statslige myndighed, blev de således tildelt førtidspension i deres egen kommune.
Tilgodeser politisk ønske?
Og det burde nærmest være umuligt, fordi det på papiret er meget sværere at få førtidspension, som det understreges af fagpolitisk ordfører i FOA, Maria Klingsholm:
”Det her lyder fuldstændig vanvittigt. Man får den mistanke, at Seniorpensionsenheden ved at give afslag har forsøgt at tilgodese et politisk ønske om at nedbringe antallet af folk, der får seniorpension,” siger hun.
Den mistanke har afsæt i, at regeringen ved sin tiltrædelse for et år siden satte seniorpensionen under voldsomt politisk pres og varslede at samle seniorpensionen og arnepensionen i en Arne Plus-ordning.
Den model ville stille kandidater til seniorpensionen væsentlig ringere end hidtil, men den plan er dog droppet – og afventer nu at regeringen og arbejdsmarkedets parter i stedet finder en ny variant gennem trepartsforhandlinger.
Forskel på senior, førtid og arne
Førtidspension
Du kan tilkendes førtidspension, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved et indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.
Seniorpension
Du kan tildeles seniorpension, hvis der højest er seks år til, at du kan gå på folkepension, hvis du sammenhængende har været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 20-25 år, og din arbejdsevne er varigt nedsat til højest 15 timers arbejde om ugen i forhold til dit seneste job.
Tidlig pension
Alle har ret til at gå på tidlig pension, hvis de har tre år eller mindre til de kan gå på folkepension. Længden af pensionen afhænger af din tilknytning til arbejdsmarkedet, og her er det en forudsætning, at du kan dokumentere 42-44 års arbejde.
Ydelsen
Der er stort set identiske ydelser for førtidspension og seniorpension (cirka 19.500 kroner om måneden for enlige). Ydelsen for arnepensionen er cirka 5.000 kroner mindre om måneden.
Tankevækkende tal
Tal fra jobindsats.dk dokumenterer, at Seniorpensionsenheden i langt højere grad end tidligere giver afslag med henvisning til arbejdsevne og for eksempel ikke finder det sandsynliggjort, at ansøgeren højest kan arbejde 15 timer om ugen i sit seneste fag.
I 2020 og 2021 var det omkring 30 procent, der fik afslag med henvisning til arbejdsevnen. I 2022 var andelen steget til 48 procent. Og indtil videre ligger den på 60 procent i 2023, hvor 2.553 af de foreløbige 4.303 afslag, der er givet i årets første ni måneder, skyldes ’arbejdsevnen’.
”Det er meget tankevækkende, og der er grund til at forfølge den udvikling,” siger John Klausen, der er professor i socialret ved Aalborg Universitet.
Giver ikke mening
Allerede i 2021 understregede Ankestyrelsen i en meddelelse, at Seniorpensionsenheden blandt andet skal foretage sine vurderinger ud fra en helhedsvurdering.
Alligevel er der sket en forholdsmæssig stigning i antallet af sager, som Ankestyrelsen hjemviser og dermed fastslår, at Seniorpensionsenheden skal træffe en ny afgørelse. Her er tallene dog ikke opdaterede, men blandt andre sagsbehandlere i FOA oplever en stigning.
”Det ligger i loven, at det er Seniorpensionsenhedens ansvar at sikre sig, at hver enkelt sag er tilstrækkeligt oplyst, når den afgøres,” siger professor John Klausen og stiller spørgsmålstegn ved, om Seniorpensionsenheden lever op til det ansvar.
- Hvordan forklarer du de eksempler, hvor en ansøger får afslag på seniorpension og bagefter får førtidspension?
”De sager giver ingen mening. Enten deler kommunerne førtidspensioner ud uden et reelt grundlag, eller også er Seniorpensionsenhedens afgørelser forkerte. Og jeg har endnu ikke hørt om kommuner, der gør det første.”
Mistroen var ydmygende
Jette Gundel Nielsen var 13 år, da hun mistede lysten til at gå i skole. Dengang boede hun hos sin bedstemor, som ikke gad se barnebarnet fordrive tiden på en sofa. I stedet skulle hun arbejde – og fik job på en fabrik. Siden var hun piccoline på Bispebjerg Hospital og medhjælper i en børnehave, før hun kom ind i sosu-verdenen. Hun har både arbejdet i psykiatrien, på hospitaler og på plejehjem.
Rasmus Hargaard Breum
Det første af tilfælde, Fagbladet FOA kan dokumentere, handler om Jette Gundel Nielsen, der er 66 år og fra Ballerup. I foråret 2022 fik hun konstateret fibromyalgi, og i august samme år meldte hun sig syg og søgte seniorpension.
På det tidspunkt døjede hun med søvnbesvær, hun havde dagligt ondt i ryg og ben og havde blandt meget andet problemer med at støvsuge, lave mad og købe ind.
Hendes læge erklærede, at hun var ’slidt ned’, men Seniorpensionsenheden fandt det ikke dokumenteret, at hendes arbejdsevne var reduceret til højest 15 timer om ugen og gav hende afslag.
Efterfølgende sendte det lokale jobcenter hende i arbejdsprøvning i en netbutik, hvor hun to gange om ugen skulle møde to timer for at pakke børnesko i æsker og gøre dem klar til forsendelse.
Efter to uger – og altså blot fire korte arbejdsdage – valgte arbejdsgiveren at opsige aftalen, fordi Jette Gundel Nielsen kun kunne pakke 11 par sko på en vagt, og så gav det ikke mening at fortsætte.
Ankestyrelsen gav hende ret i, at Seniorpensionsenhedens afslag virkede forkert og ’hjemviste afgørelsen’. Men før arbejdet med at vurdere hendes sag på ny overhovedet gik i gang, blev Seniorpensionsenheden overhalet. På baggrund af de præcis samme lægeerklæringer blev Jette Gundel Nielsen tildelt førtidspension af Ballerup Kommune.
”Det var ydmygende, at jeg ikke en gang kunne bruges til at pakke sko. Men det værste i hele forløbet var dog den mistro, Seniorpensionsenheden mødte mig med. Det var som at gå igennem skærsilden,” siger Jette Gundel Nielsen.
Græd fordi kommunen troede på mig
Susanne Frimodt Hansen var 14 år, da hun fik sit første job og blev ansat til at gøre rent på et børnehospital. Siden fulgte en lang række småjobs – heriblandt tre år på Carlsberg efterfulgt af ansættelse i en børnehave. Som 24-årig uddannede hun sig til sygehjælper og vekslede siden den til assistent-uddannelsen og mange års ansættelse i socialpsykiatrien.
Rasmus Hargaard Breum
Det andet tilfælde handler om den 65-årige Susanne Frimodt Hansen fra Køge. De sidste år af sit arbejdsliv fik hun tiltagende flere smerter, men i stedet for at bukke under for gigt, spinalstenose og diskusprolaps, bad hun om et seniorjob, hvor hun i stedet for at være aktiv i plejen blandt andet var med til at lægge vagtplaner.
Hun elskede det, men da hun i 2022 var færdig med at holde sommerferie og skulle tilbage på jobbet, var det som om, kroppen var lammet. Hun kunne ikke mere - og endte med at søge seniorpension.
Seniorpensionsenheden fandt det dog ikke bevist, at hun højest kunne arbejde 15 timer om ugen. Og hun var ulykkelig, da Ankestyrelsen blåstemplede den vurdering.
”Jeg forstod det ikke. Både jobcentret, lægen og min arbejdsplads havde jo trøstet mig og sagt, at jeg helt sikkert ville få seniorpension,” husker hun.
- Hvordan reagerede du, da rehabiliteringsteamet i Køge Kommune efterfølgende tildelte dig førtidspension – på baggrund af de samme lægeerklæringer og uden at sende dig i jobprøvning?
”Min mand troede, jeg havde fået afslag, fordi jeg begyndte at græde, da jeg fik beskeden i e-Boks. Tårerne skyldtes nok det psykiske pres, jeg havde været ude for. Det varede et par dage, før jeg kunne græde af glæde.”
Afvist trods PTSD-skade
Hanne Egede Sylvestersen var 13 år, da hun fik sit første job som avisbud. Siden uddannede hun sig til laborant og arbejdede 25 år i det fag sideløbende med, at familien drev et landbrug. Som 50-årig uddannede hun sig til social- og sundhedsassistent, fordi hun ville arbejde med mennesker. Hun blev ansat i psykiatrien – først som vikar og siden som fastansat og altid på de ’tunge gange’.
Rasmus Hargaard Breum
Det tredje tilfælde handler om den 64-årige Hanne Egede Sylvestersen fra Ikast. Hun arbejdede på et psykiatrisk bosted i Region Midtjylland, da hun i januar 2022 blev overfaldet af en mandlig beboer.
Efterfølgende var hendes læge og en psykiater enige om, at hun ikke længere – som i absolut ikke – var i stand til at arbejde med omsorg og relationer. Den vurdering byggede de på en velbegrundet mistanke om, at hun havde udviklet PTSD.
Hanne Egede Sylvestersen er tilmed også ramt af slidgigt og søgte seniorpension. Men hun fik afslag, fordi PTSD-diagnosen ikke var endelig, og derfor kunne det ikke udelukkes, at hun igen kunne vende tilbage til sit arbejde som social- og sundhedsassistent.
”Jeg blev en lille smule vred. Jeg er den gammeldags type, der har stemt socialdemokratisk, betalt min fagforening, passet mit arbejde og altid stået for at hjælpe de syge. Men da jeg selv blev overfaldet og havde brug for hjælp, sad der bare en eller anden person på et kontor og overrulede de læger, der havde mødt mig,” siger Hanne Egede Sylvestersen.
Hendes afslag blev også hjemvist af Ankestyrelsen. Men også her blev Seniorpensionsenheden overhalet, før sagen blev genoptaget, da hun uden krav om arbejdsprøvning blev tildelt førtidspension af Ikast-Brande Kommune.
”Jeg har været frustreret. Jeg har været ked af det. Men nu er jeg lettet,” siger Hanne Egede Sylvestersen.
Klagevejen
Sådan er forløbet i en sag om seniorpension, når der gives afslag:
1: Seniorpensionsenheden giver afslag
2: Borger kan klage inden for fire uger
3: Seniorpensionsenheden genvurderer sagen – og kan vælge at ændre eller fastholde sin afgørelse *
4: Hvis Seniorpensionsenheden fastholder afgørelse, sendes sagen til videre behandling i Ankestyrelsen
5: Ankestyrelsen kan ændre, hjemvise eller stadfæste afgørelsen. Hvis afgørelsen stadfæstes, betyder det, at Ankestyrelsen er enig i Seniorpensionsenhedens afgørelse **
6: Der er ikke flere officielle klagemuligheder, men der kan anlægges sag ved en domstol.
*Ifølge tal fra Seniorpensionsenheden omgjorde enheden sine egne vurderinger i henholdsvis 4 og 1,5 procent af sagerne. Der findes ikke nyere tal.
**Ifølge tal fra Ankestyrelsen behandlede man i 2021 og 2022 i alt 1.291 anker over afgørelser i Seniorpensionsenheden. I 2021 blev 4 procent af sagerne hjemvist eller omgjort, i 2022 var det syv procent. Der findes ikke nyere tal.
Uvished, fortvivlelse og gråd
De tre kvinder har hele vejen igennem fået bistand af sagsbehandlere og socialrådgivere i henholdsvis FOA SOSU, FOA Køge og FOA Midt- og Vestjylland. Og her forstår ingen af de involverede medarbejdere de forløb, de tre medlemmer har været igennem.
”Der er ingen logik i, at Hanne får afslag på seniorpension og tilsagn om førtidspension. Absolut ingen,” som Lone Fauerholdt Knudsen fra FOA Midt og Vestjylland konkluderer, efter at hun har hjulpet Hanne Egede Sylvestersen.
Hun glæder sig over, at den konkrete sag landede med en god løsning. Men hæfter sig samtidig ved, at Seniorpensionsenheden – som hun oplever det – gennem hele 2023 løbende har skærpet vurderingen af ansøgerne.
”Jeg har flere eksempler på sager, hvor afslaget er helt hen i vejret. Sager, hvor der uomtvisteligt ikke er tvivl om arbejdsevnen hos den enkelte. Flere FOA-medlemmer har siddet hos os og grædt, fordi de ikke anede, hvad de skulle gøre. Og langt fra alle ender jo med en førtidspension,” siger hun.
Inden for det forventelige
I Seniorpensionsenheden har underdirektør Jan Sabroe ikke et konkret bud på, at der kan gives afslag i sager, der bagefter viser sig at være tunge nok til at udløse en førtidspension.
”Man vil altid kunne finde sager, der ligger på vippen, og som Ankestyrelsen derfor beder Seniorpensionsenheden om at behandle på ny,” lyder det fra Jan Sabroe, der hæfter sig ved, at Ankestyrelsen er enig i 93 procent af Seniorpensionsenhedens afgørelser.
”De få tilfælde, hvor vi bliver bedt om at behandle en sag på ny, er inden for det forventelige og retssikkerhedsmæssige forsvarlige. Det understreger, at Ankestyrelsen er enig i den praksis, vi har lagt”, siger han.
Her henviser han til tal fra 2022. Statistikken for 2023 kommer først i løbet af 2024, og den vil fagpolitisk ordfører i FOA, Maria Klingsholm, afvente med spænding.
”I hele dette politiske spil glemmer man nogle gange, at det her handler om rigtige mennesker,” siger hun.