Annonce

Sofie Løhde

Børne- og ungepsykiatrien skal løftes: ”Det er nødvendigt”


Psykiatrien skal styrkes massivt, sagde sundhedsministeren på et pressemøde, hvor hun især fokuserede på børn og unge. ”Vi skal gøre det bedre for både børn og deres familiers skyld.”

Annonce

Psykiatrien får med regeringens løft 4,3 milliarder kroner i varige midler i 2030. Midlerne øges gradvist fra 2024 og frem. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Bedre hjælp til børn og unge, tryghed og mindre tvang i psykiatrien.

Det er blandt andet de områder, regeringen vil fokusere på i 2024 som led i det løft af psykiatrien, som sundhedsminister Sophie Løhde fra Venstre præsenterede på et pressemøde i dag.

”Alt for mange venter alt for længe på både at blive udredt og behandlet. Det siger sig selv, at det går hårdt udover den enkelte, når man ikke alene bliver ramt af sygdom, men heller ikke får den hjælp, man har brug for,” sagde sundhedsministeren, da hun præsenterede tallene.

Læs også: Efter drab: Her vil Region H Psykiatri skærpe sikkerheden

Fra næste år vil regeringen øremærke 400 millioner kroner ekstra til en række initiativer, blandt andet målrettet børn og unge, en større tryghed for medarbejderne og forebyggelse af selvmord.

Stigning på 35 procent

De midler kommer oveni de midler, man allerede har afsat i regionernes og kommunernes økonomiaftale. For 2024 betyder det sammen med udmøntningen af forskningsreserven, at psykiatrien i 2024 altså får 567 millioner kroner. Løftet vil stige gradvist mod 2023, så psykiatrien samlet i 2030 vil være løftet med 4,3 milliarder kroner siden 2019.

Læs også: Aggressive misbrugere på kokain og amfetamin skaber utryghed på bosteder 

Hvis man sammenligner med bevillingerne i 2020, betyder det en stigning på 35 procent.

”Det er mange penge, men det er nødvendigt,” understregede Sophie Løhde.

Fokus på børn og unge, tryghed og mindre tvang

De konkrete initiativer, regeringen vil fokusere på i 2024 handler om:

Bedre hjælp til børn og unge. For eksempel med en her og nu kapacitetspakke til børne- og ungdomspsykiatrien, en hurtig opstart, højere kvalitet i indsatsen til børn og unge med autisme og opfølgning efter endt forløb i børne- og ungdomspsykiatrien.

Tryghed og hjælp, når der er akut behov. Blandt andet ved hjælp af en national forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. En styrket psykosocial indsats ved beredskabshændelser, en national psykiatrisk akuttelefon, og en øget sikkerhed for medarbejdere i psykiatrien.

Mindre tvang i psykiatrien. Indsatsen for at nedbringe tvang i psykiatrien skal styrkes, blandt andet med særligt fokus på de mest indgribende tvangsformer samt børn og unge som er en særligt sårbar gruppe.

Læs hele udspillet her.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev