Privat ældrepleje får oftere kritik end kommunale tilbud. Det viser Fagbladet FOAs gennemgang af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsbesøg i perioden 1. januar 2021 til 15. juni 2023.

Det er især efter besøg på friplejehjem, at styrelsen har fundet ’større’ eller ’kritiske’ problemer. En stor del af dén kritik har været rettet mod Danske Diakonhjem, der er den største aktør inden for friplejehjem.

I alt har Styrelsen for Patientsikkerhed besøgt 11 friplejehjem under Danske Diakonhjem i perioden 1. januar 2021 til 15. juni 2023. På syv af dem har styrelsen i mindst ét tilfælde fundet ’større’ eller ’kritiske’ problemer.

Læs også: Ny og ’dybt relevant’ opgørelse: Privat ældrepleje får oftere kritik end kommunale tilbud

Det er ”på ingen måde tilfredsstillende”, erkender diakonhjemchef Mette Toft Thorsen.

”Men når det er sagt, så er det et område, vi virkelig har fokus på i Danske Diakonhjem. Og vi har iværksat mange indsatser for at sikre kvaliteten,” siger hun og nævner ansættelsen af en sundhedsfaglig konsulent og en ny ledelsesstruktur som to af flere eksempler.

Og dén indsats har virket, konkluderer Mette Toft Thorsen med henvisning til, at alle påbud er ophævet.

14 friplejehjem på fem år

Mette Toft Thorsen tiltrådte som diakonhjemchef 1. april i år, og siden har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke givet påbud til Danske Diakonhjem.

Hun har to bud på, hvorfor styrelsen inden hendes ansættelsen gentagne gange konstaterede ’større’ og ’kritiske’ problemer.

”Vi åbnede 14 plejehjem på fem år, og i den forbindelse har der været situationer, hvor vi skulle have været mere støttende fra centralt hold. Men det er rettet op nu. Det betyder også, at når vi åbner et nyt friplejehjem, som vi gør i Slagelse her til februar, så gør vi det på en anden måde med bedre forberedelse,” siger Mette Toft Thorsen.

Dernæst fremhæver hun, at der i 2017 kom en ny form for tilsyn og bemærker i den sammenhæng, at Danske Diakonhjem ”ikke er de eneste, der siden har haft svært ved at efterleve kravene.”

”Det er en enorm kompleks opgave at drive et plejehjem i dag. Vi har haft et særligt fokus på journalføring, der skal være på plads for at efterleve styrelsens målepunkter. Det kræver en enorm faglighed ude på det enkelte plejehjem, hvor vi har arbejdet med at oversætte lovgivningen for medarbejderne, så de har en klar forståelse af den i praksis. Og i dag kan vi heldigvis se effekten af det arbejde,” siger Mette Toft Thorsen.

”Det drejer sig om, at selv om medarbejderne kan redegøre for, at pleje og omsorgen er udført, vil der blive givet anmærkninger af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis det ikke er journalført.”

”Ja, det er lige netop det, det gør. Og det er jo det, vi har rettet op på.”

”Jeg har ikke hørt om noget som helst. Tværtimod har jeg ud fra tilbagemeldinger indtrykket af, at vi har nogle gode hjem med god kvalitet, og at vores beboere er glade for at bo der.”

”Vi fik det forbud for at få ro til at få implementeret nye strukturer, så vi var på forkant med tingene, inden vi fik nye beboere ind. Det er også det, der er svært på plejehjem, for man får jo kontinuerligt beboere ind. Og her fik vi en pause til at få de sidste elementer på plads.”

”Det er jeg ikke den rette til at svare på, for jeg har kun været her i fem måneder,” siger Mette Toft Thorsen, der til gengæld er tryg ved, at Styrelsen for Patientsikkerhed har uddelt det sidste påbud til Danske Diakonhjem.

”Visionen er, at vi fremover ikke får et eneste påbud. Vi driver nogle rigtig flotte plejehjem med en høj faglig kvalitet. Og vi insisterer på, at der er en høj faglig kvalitet. Den kvalitet oplever beboerne i hverdagen, og vi er i gang med en enormt spændende udvikling med robusthed i vores organisation. Den rejse ser vi frem til at fortsætte.”