Sådan lyder det i et brev til Folketingets politikere fra Hoved-Med i 67 kommuner – det vil sige medarbejderne i kommunernes hovedudvalg – mens kommunalbestyrelserne i hele landet er ved at lægge sidste hånd på næste års budgetter.

”Det har været for meget i lang tid, men nu er det for meget for meget, og vi er nødt til at råbe op,” skriver medarbejderne, der samlet set repræsenterer flere end 200.000 medarbejdere i kommunerne i deres brev, og konkluderer:

”Vi frygter, at de pressede arbejdsvilkår skal gå endnu mere ud over den velfærd, vi er sat i verden for at levere. Det ender med at gå ud over børnene, de syge, de plejekrævende, de ældre – alle dem, der har berøring med vores velfærdsydelser. Det er ikke i orden.”

Læs også: Slagelses krisebudget vedtaget: ”Folk er begyndt at søge væk nu”

”Der er noget på alle områder i alle kommuner,” siger Therese Holgersen, der er social- og sundhedsassistent, tillidsrepræsentant og medlem i Greve Kommunes Hoved-Med, og nævner nogle af de mange spareforslag, der lige nu figurerer i kommunernes sparekataloger.

For eksempel at det et sted er en forudsætning for rengøringen i hjemmeplejen, at de ældre selv har købt en robotstøvsuger. Andre steder vil man skære i dagtilbuddenes åbningstider. Skoler skal i en periode ikke benytte sig af vikarer – i stedet skal én lærer i stedet undervise to klasser samtidig.

”Så er det ældreområdet, så er det børneområdet, så er det det specialiserede socialområde. Det er ikke nyt. Men essensen lige nu er, at man har udhulet økonomien i kommunerne igennem en årrække. Først har man sparet på forebyggelsen, men nu skærer man i kernevelfærden,” siger hun og nævner åbningstider og egenbetaling for borgere.

Læs også: Vildt spareforslag: Er 30 procent uddannede i daginstitutionerne nok?

Hun bliver bakket op af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at velfærden bare siden 2015 har fået 22,5 milliarder for lidt set i forhold til demografien, det vil sige i forhold til, hvor mange flere ældre og børn der er kommet. Velfærdsniveauet er altså faldet dramatisk, og antallet af medarbejdere pr. kernebruger er faldet.

”Det er ved at være en desperat situation, og det er ikke i orden,” siger Therese Holgersen og understreger, at man i Greve allerede har haft en sparerunde tilbage i februar, hvor man måtte spare 20 millioner. Nu skal man så til det igen.

”Og vi er ikke alene. Sådan er det mange steder.”

Læs også: Tjek din kommune: Så meget er overarbejde steget i ældreplejen

Ifølge mediet tjekdet.dk står tre ud af fire kommuner til at skulle spare næste år.

De 650 millioner kroner ekstra, regeringen for nylig gav kommunerne, gør, at besparelserne i kommunernes budgetter for næste år ligger på omtrent samme niveau som sidste år, vurderer Arne Ullum, chefredaktør i NB Økonomi, der monitorerer kommunernes økonomi.

”Men fordi der er blevet sparet år efter år, så bliver det sværere, simpelthen fordi de besparelser, du ikke ville gennemføre sidste år, bliver de første, du skal gennemføre i år,” siger Arne Ullum, der sammenligner det med vores egen privatøkonomi, hvor du i en periode kan beslutte dig for ikke at købe tøj.

”Men på et tidspunkt skal du købe tøj. Det er samme situation, kommunerne er i nu, hvor de i mange år ikke har hævet servicerammen i takt med udgiftspresset. Det sker altså en langsom nedslidning.”

Tynde skiver bliver til tykke skiver

For der er færre penge til rådighed på det enkelte plejehjem, dagtilbud og skole, lyder hans vurdering. Og fordi man allerede har skåret der, hvor det var nemmest, må man skære mere ind nu.

”Man kan simpelthen ikke lave så store effektiviseringer, så det opvejer for opdriften i udgifterne. En del kommuner er gået i gang med større reformer og prioriteringer, for eksempel at man ikke har et plejecenter i enhver mellemstor by. Det, tror jeg, er bedre, end at skære tynde skiver af velfærden hele tiden. For de ender med at blive til tykke skiver.”