Alle skriger på faglært arbejdskraft i ældreplejen. Men endnu en gang sætter udlændingeloven en kæp i hjulet for, at en ufaglært medarbejder med syv års erfaring kan uddanne sig.

Det drejer sig om 36-årige Khadija Khalil, der arbejder i ældreplejen på syvende år – tidligere i den udekørende hjemmepleje og nu på plejecentret Nyvangsparken i Kalundborg. Hun vil gerne tage den såkaldte EUV1, hvor hun på 17 uger uddanner sig til sosu-hjælper. Men det vil Kalundborg Kommune ikke lade hende:

”De har fortalt mig, at det er, fordi jeg er for dårlig til sproget,” fortæller Khadija på fuldt forståeligt dansk.

Læs også: Antallet af ufaglærte slår rekord, men Noreen og Oksana presses til at droppe sosu-uddannelse

I 2012 flygtede Khadija Khalil fra krigen i Syrien med sin mand og sin datter, der efter sommerferien starter på gymnasiet i Kalundborg. Efter kort tid meldte hun sig til danskundervisning, som hun bestod både første og anden del af, som er et af kravene for at søge permanent opholdstilladelse – hvilket Khadija nu har gjort.

To andre krav er, at man skal have været i beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen i 3,5 af de sidste 4 år og skal have bestået indfødsretsprøven. Også det kan Khadija sætte hak ved. Dér, hvor hendes problem opstår, er, at kommunen vil have hende til at tage den ordinære sosu-hjælperuddannelse, men her tæller uddannelse ikke med i beskæftigelseskravet.

”Jeg vil gerne tage en uddannelse. Jeg ved bare ikke, hvordan det skal lade sig gøre. For hvis jeg tager den ordinære, får jeg hjælp af staten, og så forsvinder alt min anciennitet fra arbejdsmarkedet” siger Khadija Khalil.

For et par måneder siden vurderede SOSU-skolen, at hun er egnet til EUV1. Men på trods af det har Kalundborg Kommune gentagne gange afvist Khadijas ønske om netop en EUV1 – selvom hun altså lige nu arbejder på et plejecenter. Og det kan i sidste ende betyde, at hendes ansøgning om permanent opholdstilladelse afvises.

”Jeg bliver meget ked af det. Jeg græder næsten hver dag, fordi det presser mig virkelig meget. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre,” fortæller hun.

Susan Skeel Olsen, der er centerchef for plejecentrene i Kalundborg Kommune, afviser, at Khadija Khalil har fået afslag på grund af sprogbarrierer. Hun understreger, at de fra kommunens side altid foretager en samlet vurdering af de ansatte, der er i spil til en uddannelse på 17 uger – og at det er denne vurdering, de beslutter ud fra:

”Vi laver altid en samlet vurdering. Nogle har et naturtalent og er oplagte kandidater til at tage uddannelsen på 17 uger, mens vi gerne vil have andre igennem den ordinære uddannelse. Vi skal passe på, at vi ikke udvander sosu-hjælperuddannelsen ved, at alle skal uddannes på 17 uger. For vi har brug for faglærte, som er dygtige faglærte,” siger hun.

Læs også: Her er de sosu-hjælpere, der har fået regeringen til at ville ændre på særlig liste

Jørn Thor Nielsen, der er sektornæstformand i FOA Vestsjælland, har blandt andre siddet med Khadija Khalils sag de seneste mere end fire måneder. Han fortæller, at han har talt med flere af Khadijas ledere og også kommunale chefer. Men uden held:

”Jeg havde håbet, at jeg kunne lave en snedig aftale, så hun kunne komme afsted på den EUV1. Jeg har prøvet med næb og klør, men jeg må desværre konstatere, at det ikke har virket. Selv efter at have fortalt centerchefen om de store personlige konsekvenser, det vil få, fastholder de. Og så stopper diskussionen ligesom der,” siger Jørn Thor Nielsen.

Han føler sig magtesløs. For selvom han som politiker forsøger at gøre noget lokalt, er muligheden for at ændre noget nationalt på størrelse med et sandkorn. Det kan kun løses, mener han, hvis der fra centralt hold er politisk velvilje til det. Det drejer sig om at skrue på en lille lovgivningsknap. Indtil da ser det svært ud:

”Khadija har været her i 11 år og gjort alt det, hun skulle. Sat flueben ved alt. Og alligevel render hun igen og igen panden mod muren. Og det påvirker også mig helt vildt at sidde med mennesker i denne situation.”

I marts måned stillede Radikale Venstre et beslutningsforslag til Folketinget om, at beskæftigelseskravet skulle lempes, så uddannelse, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde i beskæftigelseskravet.

I maj blev det nedstemt med hele 86 imod og kun 22 for. Det var kun SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der stemte for. Selv Moderaterne, der ellers i Fagbladet FOA har udtrykt positive tanker om at lade uddannelse tælle med, stemte imod forslaget.

Læs også: Nu igen: Velintegrerede sosu-hjælpere sendes hjem til deres fødeland

Khadija Khalil elsker sit arbejde som social- og sundhedshjælper på plejecentret – især fordi borgerne minder hende om noget, hun ikke har her i Danmark:

”Jeg kan godt lide at passe på borgerne. Være omsorgsfuld og give dem kærlighed. Jeg har ikke set mine egne forældre, siden vi flygtede fra Syrien, så når jeg hjælper borgerne, føler jeg lidt, at de er mine forældre. Det betyder meget for mig,” siger hun.

Selvom manglen på faglært arbejdskraft nærmer sig et alarmerende niveau, og Khadija Khalil samtidig gerne vil uddanne sig, siger kommunen stadig nej. Og selvom hun har mange års erfaring og kender alt til jobbet som social- og sundhedshjælper, ser hun efterhånden kun én udvej:

”Jeg overvejer at skifte fag. Faktisk har jeg søgt et job i den lokale SuperBrugsen og et job som rengøringsassistent, fordi jeg er så frustreret og ked af, at der ikke sker noget.”

Khadija Khalil har også søgt et job som social- og sundhedshjælper i en af nabokommunerne i håbet om, at det dér er muligt at tage EUV1 på de 17 uger.