”Hvis man skal løse den udfordring, vi står overfor, er det ikke kun et spørgsmål om løn og arbejdsmiljø.”
Og her var de to enige. Det handler om tværfaglighed og om at bruge nye metoder til at løse arbejdsopgaverne.
”Vi står med årtiers største udfordring om, at vi kommer til at mangle mennesker. Derfor skal vi arbejde på nye måder. Vi skal arbejde med større bredde, men de rette opgaver til de rette kompetencer,” sagde Mona Striib.
En udtalelse, der satte klapsalver i gang i det lille telt. For lige her var alle enige.
Begejstringen var indimellem stor under samtalen mellem Søren Brostrøm og Mona Striib.
Stine Andersen
Tid til forandring
På flere arbejdspladser er der en klar opdeling af arbejdsopgaver faggrupperne imellem, men med en så stor flugt fra de sundhedsfaglige fag, som der er, er der behov for en ændring af systemet i sundhedsvæsnet.
”Man skal vænne sig til, at andre faggrupper end en overlæge skal i spil hos patienterne. Der skal være mere tværfaglighed. Det tror jeg, at du og jeg er enige i,” sagde Søren Brostrøm til sin meddebattør.
”En social- og sundhedsassistent, der får at vide, at man ikke må dryppe øjne, er da vanvittigt. Så har man ikke fulgt med udviklingen.”
En udvikling, der er nødvendig for, at man kan ændre på den tilstand, sundhedsvæsnet står i og ser ind i, mener hun.
”Jeg tror, tiden er inde til, at alle erkender, at det ikke hjælper, at vi snører til, der hvor vores opgave er, hvis der ikke er ressourcer til at løse dem.”
Kan lade sig gøre
Selvom der er et fælles ønske om tværfaglighed, er det ikke noget, der kan lade sig gøre uden konflikt. Søren Brostrøm mener, det kræver, at man accepterer at blive ledt af nogen fra andre faggrupper. Noget, der ikke nødvendigvis er opbakning fra faggrupperne til.
”Læger vil ledes af andre læger. Sygeplejersker vil ledes af sygeplejersker. Kan vi bryde det?”
Her står Mona Striib fast på, at ændringen kræver noget, men det er noget, der kan lade sig gøre.
”Der er modstand mod den forandring, men det skyldes måske utryghed over, hvad det vil betyde,” sagde hun og uddybede:
”Tværfaglig ledelse kræver flere skridt. Men det hjælper ikke at sige, at det kræver mange skridt, så man bliver bare stående. Det kræver, at alle får indsigt i, at det er der, udfordringen ligger.”
Flere ting i spil
Men tværfagligheden er ikke en løsning, der kan stå alene. Og hvis man kigger på den tendens, der er i nabolandene, og som også er en voksende tendens i Danmark, tegner der sig et billede af et markant skifte hos de ansatte fra det offentlige til det private. Noget, der kan ende i en krise, som kan blive utrolig dyr for Danmark.
”Medarbejderne siver ud i det private. Det er meget bekymrende, hvor mange der går privat. Hvis det sker i Danmark, får vi endnu mere ulighed,” sagde Søren Brostrøm.
Og med så store kriser i horisonten, gav det anledning til at tale om de andre ting, der skal i spil, hvis skuden skal vendes. For der er behov for mere.
”Der skal også ske noget med lønnen. Men vi kommer ikke til at kunne finde en løsning, hvor vi løfter alle med det samme eller alle inden for en faggruppe med det samme. Men det er en begyndelse,” sagde hun.
Efter en halv times samtale fik Mona æren af at lukke arrangementet med et ønske, hun havde til Sundhedsstyrelsen. Og her var meddelelsen klar og uden tøven:
”Fjern alt unødvendigt dokumentationskrav, så vi kan have fokus på at opretholde den faglige kvalitet.”