Odenses supersygehus er som andre tilsvarende byggerier ramt af forsinkelser og skader, men det nye hovedkøkken er på plads.
Her produceres maden, som leveres til sengeafsnit og ambulatorier på OUH, Svendborg og Nyborg, til psykiatrien samt til cafeteriaet og patienthotellet.
På Det nye OUH etableres 10 etagekøkkener, hvor faglært personale blandt andet skal modtage, færdigtilberede, anrette og servere den hjemmelavede mad tæt på patienterne og på den måde skabe gode madoplevelser under indlæggelsen.
Indtil hele processen er på plads, kører OUH’s gamle hovedkøkken videre. De medarbejdere, der fortsat er beskæftiget her, flyttes til den tid til det nye køkken.