”Det er jo vildt dejligt, at jeg har modbevist dem.”
Sådan siger 19-årige Fenja Petersen om de personer, der tilbage i 2020 havde skrevet, at de aldrig kunne se hende arbejde inden for social- og sundhedsfaget.
Og modbevise – det har Fenja gjort. Mandag i denne uge fik hun
nemlig den lilla studenterhue på, der symboliserer, at hun nu er uddannet
social- og sundhedsassistent. Det blev hun fra SOSU Syd i Aabenraa sammen med 10
af de klassekammerater, hun startede med for lige knap fire år siden, og som Fagbladet FOA har fulgt siden start.
”Jeg er bare så glad for, at jeg bestod og kunne få huen på.
Jeg hader at være til eksamen, så at dét er overstået nu, er jeg næsten lige så
glad for,” siger Fenja Petersen med et lille grin og fortsætter:
”At jeg har klaret mig gennem de fire år, og at der faktisk
har været en mening med dem, betyder helt vildt meget for mig. Nu glæder jeg
mig til at komme i gang med at arbejde.”
Fenja Petersen var skoletræt efter 9. klasse og vidste, at hun skulle lave noget med mennesker. Nu, små fire år senere, er hun færdiguddannet social- og sundhedsassistent.
Tor Birk Trads
De havde misforstået det
Episoden, hvor Fenja lykkedes med at modbevise de ansatte, skete, da hun kort inde i sit grundforløb havde afsluttet to dages snusepraktik på et plejecenter. Snusepraktikken handlede om, at eleverne skulle ud at snuse til faget uden at måtte deltage i selve arbejdet. Og det var det, de ansatte havde misforstået:
”I snusepraktikken skulle vi jo bare ud at kigge. Vi var lige startet på grundforløb 1 og kendte ikke faget som sådan, og derfor måtte vi ikke lave noget, da vi var der. De ansatte troede åbenbart, at jeg var i praktik, og det var på baggrund af det, at de skrev det, de gjorde,” fortæller Fenja om episoden for mere end tre år siden.
Men det slog hende ikke ud. Tværtimod. Siden da er hun blevet stærkere og mere sikker på sig selv og sin faglighed. Og så har hun faktisk mødt de selvsamme, som skrev det i sin tid:
”Jeg har været i praktik på det sted, hvor nogle af de samme folk arbejdede. Da de så, hvor langt jeg var kommet på det tidspunkt, indså de også, at de tog fejl. Jeg har udviklet mig meget på den tid, og det har de også godt kunnet se. Så det er jo vildt dejligt, at jeg har modbevist dem.”
Ønsker længere praktikker
Fenja Petersen startede på SOSU Syd lige efter 9. klasse, fordi hun ”simpelthen var så skoletræt,” siger hun. Hun vidste nemlig, at det var en uddannelse, hvor hun fik lov til at arbejde undervejs. Hun havde bare ønsket, at arbejdsdelen fyldte mere:
”Vi er flere, der har snakket om, at praktikkerne godt kunne have varet længere tid, og at det, vi lærer i praktikken, burde betyde mere for, om vi består eksaminerne,” siger hun.
Som det er nu, foregår eksaminerne nemlig ved, at eleven sidder ved det grønne bord over for en lærer og en censor og så bare skal snakke sig igennem en case. Men at snakke sig igennem noget teori er ikke det samme som at gøre det i praksis, fortæller den nyudklækkede social- og sundhedsassistent:
”Bare fordi vi kan lære teorien, betyder det ikke, at vi nødvendigvis kan omsætte det til praksis. Så jeg ville ønske, at vi havde haft en dukke med til eksamen, så lærer og censor også ville få set, hvad vi egentlig kan med hænderne.”
Fenja Petersen blev færdiguddannet social- og sundhedsassistent i denne uge og glæder sig til at komme ud og arbejde på et plejecenter.
Tor Birk Trads
Fremtidsplaner
Nu, hvor hun har fået huen på hovedet, skal Fenja Petersen ikke længere bekymre sig om lurende eksaminer, men kan i stedet nyde at være færdiguddannet som 19-årig.
Når det så er sagt, ligger hun ikke på den lade side. Hun har nemlig allerede planer for, hvad der skal ske i den nære fremtid. Eller i hvert fald hvad hun håber, der kommer til at ske:
”Jeg har allerede sendt en ansøgning til et plejecenter, hvor jeg skal til samtale en gang i næste uge. Det er et af de steder, jeg har været i praktik, så de kender mig allerede. Og det tæller forhåbentlig lidt til min fordel,” fortæller hun.
Efter knap fire hektiske, men gode år, glæder hun sig til at få en fast base og en hel masse erfaring, som kan udvikle hendes faglighed. Og hvem ved, hvad der venter ude i fremtiden?
”Jeg er jo ung, så vi kan altid kigge på, om jeg på sigt skal have nogle andre udfordringer,” siger Fenja Petersen.