Morten Rasmussen er direktør for Danish.Care, som er en brancheorganisation for hjælpemidler og velfærdsteknologi.
Pressefoto
Af
Allan Wahlers
Journalist
Af
Stine Birgitte Andersen
Journalist
”Hvis du er håndværker, vil du gerne have det rigtige værktøj. På samme måde vil social- og sundhedsansatte også gerne have de rigtige værktøjer.”
Sådan lyder det fra Morten Rasmussen, der er direktør i Danish.Care – brancheorganisationen for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Organisationen sendte kort før jul et katalog på gaden med et overblik over nogle af de velfærdsteknologier, der allerede findes (du kan finde dem i bunden af artiklen).
Hvis det bliver meget nemmere at dokumentere, hvad man faktisk har lavet, så kan man slippe for det kontrolelement, der i dag tager meget tid ude i kommunerne.
”Budskabet er, at der findes rigtig meget i dag – brug det, og se på de gevinster, der er for borgere og ansatte og den kommunale økonomi. Det er win-win-win,” siger Morten Rasmussen.
”Vi ved, at det kan være fysisk og psykisk hårdt at arbejde i pleje- og sundhedssektoren, og jeg er overbevist om, at nogle af de her teknologier er gode for dem, der risikerer at blive nedslidte og forlade arbejdsmarkedet for tidligt. Jeg tror også, det kan smitte af på sygefraværet, fordi man oplever, at hverdagen både bliver mindre fysisk belastende og mere stimulerende, fordi man har nogle værktøjer, der gør, at man kan arbejde optimalt.”
Han understreger, at velfærdsteknologi selvfølgelig ikke kan stå alene.
98 kommuner, hver sin løsning
Under KL’s it-fællesskab Kombit findes et videncenter, som har samlet et velfærdsteknologisk danmarkskort. Her kan man for hver kommune se, hvad der lige nu arbejdes med af velfærdsteknologi.
Der er tale om over 1.700 indsatser i alt, så der sker allerede ganske meget. Men også meget forskelligt, mener Morten Rasmussen.
”I en tid, hvor man taler meget om reformer af velfærdssektoren, skal man også turde tage nogle beslutninger og prioritere. Jeg savner fra både KL og regeringen, at nogen sætter sig for bordenden og siger, hvad man skal bruge. Der er groft sagt 98 tilgange til det,” siger han.
Han understreger, at det, der efter hans opfattelse skal prioriteres, er løsninger og ikke specifikke leverandører. Løsningerne kunne for eksempel være systemer til medicindosering eller de såkaldte forflytningsteknologier, der sparer plejepersonalet for tunge løft. Opfattelsen bliver delt af FOAs formand, Mona Striib:
”Når alle kommuner vil have deres egne selvstændige og unikke løsninger, spærrer det vejen for at gøre noget fornuftigt og rentabelt. Jeg tror, at den prioriteringsdagsorden, der bliver sat med Prioriteringsrådet, og det, der kommer ud af Robusthedskommissionen, kommer til at pege i en positiv retning,” siger hun.
Hvad er potentialet?
Hvor store er gevinsterne ved at anvende mere velfærdsteknologi? Det spørgsmål har været svært at svare præcist på, men Danish.Care er sammen med analyseinstituttet Damvad kommet med et forsigtigt bud. En beregning viser, at:
- Der potentielt kan frigøres op til 1.083 årsværk ved at investere i kip- og vendesystemer.
- Det er muligt at finde op til 1.450 årsværk ved at reducere sygefraværet blandt plejepersonale, der får hjælp af velfærdsteknologi.
Der bliver også givet et eksempel fra Aalborg Kommune, hvor man tidligere har testet den digitale genoptræningsløsning DigiRehab, der hjælper de ældre med at genoptræne i eget hjem. Hver gang en visiteret borger gennemførte en træningstime selv, blev der sparet 10 timers arbejde i hjemmeplejen.
Danish.Care understreger, at der er behov for yderligere analyser for at få et mere fyldestgørende billede af det samlede potentiale i forskellige former for velfærdsteknologi.
Kilde: Damvad og Danish.Care
Kunstig intelligensJesper Bo Jensen har som direktør for Center for Fremtidsforskning beskæftiget sig med fremtiden i årevis. Når han kigger frem mod plejesektoren, som den kan komme til at se ud i 2030, ser han både kunstig intelligens (AI) og robotter som en integreret del af løsningen.”Hvis vi forestiller os, at en ældre person fortæller om en skavank eller et problem til sosu-hjælperen eller sosu-assistenten, kan han eller hun spørge sin iPad og få et hurtigt svar – er det alvorligt? Skal jeg foretage mig yderligere? Det giver en større sikkerhed i arbejdet, om man gør det rigtige eller ej,” siger Jesper Bo Jensen, der også forestiller sig, at den kunstige intelligens bliver en integreret del af den løbende dokumentation.
”Hvis det bliver meget nemmere at dokumentere, hvad man faktisk har lavet, så kan man slippe for det kontrolelement, der i dag tager meget tid ude i kommunerne.”
Når det gælder robotter, kan hjælpen også være rykket videre fra ’støvsuger-stadiet’, når vi kommer til slutningen af årtiet, mener fremtidsforskeren.
”Hvis man for eksempel har en ældre i eget hjem, der ikke kan gå på toilettet selv, skal der ofte en medarbejder ud. Og det er en tung og dyr opgave for kommunerne at løse. Hvis en robot kan hjælpe i stedet, vil det både være et plus for sosu-gruppen, der har et stort problem med fysisk arbejde og nedslidning, og for den ældre eller den handicappede i eget hjem, der vil kunne klare flere personlige ting selv,” siger Jesper Bo Jensen.
Han tror, at samfundet generelt vil blive mere positivt indstillet overfor alle former for velfærdsteknologi.
”Noget af det, den teknik kan gøre, vil give lidt mindre mangel på arbejdskraft. Så vil vi som samfund rykke os og se det som en hjælp, ikke en trussel. Og hvis vi får noget, der kan hjælpe os til at klare os selv længere, får vi noget værdighed tilbage. På mange måder er der positive ting ved det her rent samfundsmæssigt. Jeg tror, det bliver rigtig godt,” siger Jesper Bo Jensen.
5 typer velfærdsteknologi – der allerede findes
Spisehjælperen skal gøre borgere, der er udfordret i deres motorik, mere selvhjulpne, når de skal spise. Maskinen bliver indstillet til at samle mad og løfte det op mod den ældres mund. Det gør den ældre i stand til selv at spise uden hjælp fra medarbejderne. Det giver mere værdighed og selvbestemmelse over, hvornår og hvor hurtigt det skal foregå. Samtidig opnås en tidsbesparelse.
Den sansestimulerende elgyngestol har indbygget vibration, som har til formål at få borgere, der er urolige, til at slappe af og føle tryghed.
”Vi bruger den særligt til demente borgere. Den fungerer som et godt redskab til at skabe ro, når vi føler, at vores pædagogiske tiltag ikke har kunnet hjælpe, og vi ikke har kunnet stille noget op. Så nu sidder vi i stedet og holder dem i hånden og skaber tryghed, mens stolen giver dem ro,” siger sosu-assistent Bettina Rasmussen, der arbejder med stolen på Humble Plejecenter.
Elgyngestolen kan indstilles til at vugge med en bestemt styrke og i et bestemt område. På den måde stimulerer den borgerens sanser.
For at borgere nemmere selv kan komme ud af sengen, er der senge med rotationsfunktioner. Drejesengen, som den hedder, kan dreje og tippe og være til nytte ved at gøre borgeren mere selvhjulpen – alt efter hvor plejekrævende borgeren er.
Den gør det at komme ud af sengen mere smertefrit for borgere, der blandt andet lider af demens, slidgigt eller Parkinsons sygdom.
”Drejesengen gør noget af arbejdet for os. Beboerne kan selv komme ud af sengen, når ryglænet går op. Så slipper vi for at lave nogle af de tunge løft for at få dem ind og ud af sengen. Borgerne skal heller ikke bruge så mange kræfter selv,” siger sosu -hjælper Marianne Nielsen, der også er forflytningsvejleder i Aabenraa Kommunes udekørende hjemmepleje.
”Før brugte nogle en rebstige for at komme op – det skal de ikke mere,” fortæller hun.
Vendesystemet fra Levabo er en madras, man placerer under en eksisterende madras. Når den tændes, pumpes der luft ind, så madrassen vipper borgeren fra den ene side til den anden med en hældning på 30 grader. Systemet kan indstilles, så det vender borgeren automatisk henholdsvis hvert 30., 60. eller 90. minut. Det er desuden udviklet til at forebygge tryksår.
”Inden vi fik madrassen, havde man som nattevagt flere gange lavet tunge løft, når man skulle vende borgeren. Og borgerne blev vækket tre-fire gange om natten, når de skulle vendes. Der kan vendemadrassen gøre det mere stille og behageligt, så borgerne får en god nattesøvn og er mere friske dagen efter,” siger sosu-assistent Marianne Duelund fra Plejecenter Solhøj.
Toiletsædet fra HonoréCare har en indbygget vaske/tørrefunktion, som gør det muligt at klare toiletbesøg alene. Det er en teknologi, der kan gøre en forskel i spidsbelastningstidspunkter, hvor der er særligt pres på bemandingen. I stedet for at vente kan den ældre – alt efter funktionsdygtighed – klare toiletbesøget selv. Det giver den ældre mere livskvalitet og selvstændighed.
