Regeringen sagde det allerede sidste år. Men i år er det faktisk et historisk stramt finanslovsudspil, regeringen netop har præsenteret.
”Inflationen står stadig på et meget højt niveau. Det stiller krav til os som regering om at navigere klogt og sikkert, og som sagt er den allervigtigste opgave ikke at puste til inflationen, men bekæmpe den,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han med fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ved sin side meget forsinket på grund af folketingsvalg – præsenterede finansloven for 2023 i dag og brugte ord som ’ansvarlig’, ’usædvanlig situation’ og ’sikker hånd på rattet’.
”Vi træder på bremsen. Det er baggrunden for, at vi strammer finanspolitikken i år og tager aktivitet ud af økonomien. Det er der brug for. Og det er ansvarligt.”
Kun lige til øllet
Ifølge finansministeren vil det koste 21 milliarder kroner mere årligt at bevare det nuværende velfærdsniveau i fremtiden. Samtidig skal der investeres massivt i forsvar og klima. Det betyder, at den såkaldte forhandlingsreserve, partierne nu skal forhandle om, kun er på 200 millioner.
”Når man skræller de mange millioner og milliarder af, der allerede er fordelt gennem diverse akut- og inflationspakker og Ukraine-fond og meget mere, så står vi tilbage med et finanslovsforslag, der når det gælder vores fælles velfærd, kun lige er til øllet”, mener også Mona Striib, forbundsformand i FOA, som derudover savner en håndtering af udgifterne til inflation og stigende priser i kommuner og regioner.
”Indtil videre har de måttet se langt efter kompensation for stigningen i sidste halvår af 2022. Det betyder at der reelt har været færre penge per borger til service. Og det er stadig uvist, om der vil blive uddelt dummebøder for overskridelsen i regnskaberne. En egentlig kompensation som holder hånden under velfærden, har vi ikke set skyggen af,” advarer Mona Striib.
Vi ridser op, hvad du skal vide om udspillet.