”Ajjj, I skulle have været her for fem minutter siden!” siger Hanne Villumsen Hou med strålende øjne.

”Jeg har lige været inde ved en patient og afslutte et kursus i IV-medicin med en udviklingssygeplejerske. Så nu må jeg også give to typer af antibiotika i drop,” siger hun og ranker ryggen.

Hanne Villumsen Hou er uddannet social- og sundhedsassistent i 1993 og var i en årrække ansat i Randers Kommunes hjemmepleje. For et år siden skiftede hun til Regionshospitalet Randers for at prøve andre opgaver.

Læs også: Guide: Sådan bruger du dine kompetencer til at få nye opgaver

”Sygehuset søgte folk, der var parat til en udfordrende hverdag og havde lyst til at udvikle deres kompetencer. Det var lige mig,” siger Hanne Villumsen Hou.

Hun fik arbejde på sygehusets geriatriske afdeling, der undersøger og behandler sygdomme hos ældre mennesker. Afdelingen har plads til 35 patienter, og om natten har Hanne Villumsen Hou ansvar for op imod halvdelen af patienterne.

”Jeg giver medicin, måler værdier som blodsukker og temperatur, bestiller blodprøver og ringer efter lægen, hvis en patient får det dårligere. Før i tiden var det sygeplejerskernes opgaver, men dem er der for få af, så nu bliver social- og sundhedsassistenter oplært i en del af opgaverne,” fortæller Hanne Villumsen Hou.

Læs også: Opgaver skifter i høj grad faggrupper

Vi bliver mindre sårbare
Heidi Glud Jensen har været social- og sundhedsassistent på hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Randers i 16 år og fulgt udviklingen i sundhedsvæsnet tæt, først som tillidsrepræsentant og de seneste otte år som fællestillidsrepræsentant.

”Regeringen lovede 1.000 flere sygeplejersker, men de kommer jo ikke. Samtidig får vi stadig flere ældre mennesker med brug for pleje, så det er nødvendigt at ændre på fordelingen af opgaver,” siger Heidi Glud Jensen, der også er medlem af Regions-MEDudvalget i Region Midtjylland.

”Når vi er flere med mange kompetencer, er vi ikke så sårbare overfor eksempelvis sygdom og får et mere robust sundhedsvæsen,” understreger hun, mens vi går forbi et par stuer med coronapatienter i isolation.

Ligesom Hanne Villumsen Hou har hun været på kursus i intravenøs medicin og er oplært i at gå stuegang. Heidi Glud Jensen har desuden lært teleovervågning af patienterne på hjerteafdelingen og er i perioder også på sygehusets klinik for akutte hjertepatienter, hvor hun kan tage hjertekardiogram.

”Vi har en ledelse, der bakker op om kompetenceudvikling og sørger for kurser og sidemandsoplæring. Det er helt afgørende for en positiv udvikling, at vi får de rigtige faggrupper til at løse de rigtige opgaver,” siger hun.

Hverdagen er mere spændende

De to social- og sundhedsassistenter er glade for arbejdsmiljøet på sygehuset.

”Jeg synes, omgangstonen er god, fordi vi respekterer hinandens fagligheder,” siger Hanne Villumsen Hou.

”Jeg har for eksempel stor erfaring i at lægge kateder fra min tid i hjemmeplejen, og det er nogle af sygeplejerskerne måske knap så stærke i. På den måde hjælper vi hinanden og står stærkere sammen,” siger hun.

”Hverdagen bliver mere spændende med nye opgaver og nye kompetencer. Det giver mig stor arbejdsglæde,” siger hun.

Hanne Villumsen Hou ranker ryggen endnu mere:

”Ledelsen har spurgt, om jeg vil tage en akademiuddannelse i sundhedspraksis, så det begynder jeg på her sidst på året. Sygehuset betaler min løn, mens jeg er i skole, og Den Regionale Kompetencefond betaler kursusafgiften og mine udgifter til materialer og transport. Jeg er simpelthen så lykkelig,” smiler hun.

Vi er med fra start til slut

Det er fredag eftermiddag, og der ligger patienter på gangene på akutafdelingen på Slagelse Sygehus.

”Sådan er det de fleste dage. Det her er ikke en specielt travl dag,” siger Pia Svare, der er halvvejs i sin uddannelse til social- og sundhedsassistent.

Hun banker på døren ind til Walter Nielsen, der har været heldig at få sin egen stue. Han fortæller, at han har taget syv kilo på i løbet af en uge. Hans mave buler ud, og han har svært ved at trække vejret ordentligt. Pia Svare taler med Walter Nielsen, mens social- og sundhedsassistent Maria ser på en computerskærm ved siden af hans seng.

Hun viser, hvordan Pia Svare kan bruge ultralydsscanning til at finde en vene at tage blodprøve fra, så de kan blive klogere på, hvad Walter fejler. Hun smører gel på Walters arm og kører ultralydshovedet fra hans håndled op til albuen.

Det er vigtigt, at de ikke stikker i en arterie, for så vil det begynde at bløde kraftigt. På skærmen viser ultralydsscanneren blodårerne under Walter Nielsens hud, og pludselig er der banko: ”Se, her har vi en rigtig flot vene. Den ville jeg vælge at bruge,” siger Maria til Pia, der nikker.

Giver medicin gennem blodet

Akutafdelingen på Slagelse Sygehus har de senere år oprustet med stadig flere social- og sundhedsassistenter, som får tilbudt nye opgaver og kompetencer.

Maria har for eksempel taget kurser i at anlægge sonde og venflon, som er et kateder i en vene, så patienten kan få væske eller medicin gennem blodet.

”Mit næste kursus handler om at give antibiotika intravenøst. Bagefter skal jeg lære om kardiologi,” siger hun.

Følger patienten fra start til slut

Social- og sundhedsassistenterne på akutafdelingen kan i dag tage sig af mange patienter, fra de kommer ind på afdelingen, til de bliver udskrevet.

”Det giver mere ro for patienten, når de skal se færre mennesker i løbet af deres behandling,” forklarer Maria.

Det er planen, at social- og sundhedsassistenterne på sigt skal kunne tage sig af patienter helt ude ved båren i ambulancen og selvstændigt følge dem, til de siger farvel og tak for enden af gangen.

”Ledelsen bakker meget op om udviklingen af vores kompetencer og viser os stor tillid,” siger Maria, der understreger, at der altid er tid til at stille spørgsmål, uanset hvor travlt de har.

”Vi har et stort ansvar og skal være bevidste om vores egne grænser fagligt og personligt. Det tætte samarbejde med læger og sygeplejersker er vigtigt og gør os til et stærkt team.”

Pia Svare nikker: ”Jeg får nogle praktiske og teoretiske kompetencer her, som jeg aldrig havde fået et andet sted. Men det er også rart, at man ikke bliver presset ud i mere, end man har lyst til,” siger hun.

Maria optræder i artiklen kun med fornavn af private årsager.