Annonce

Mere end 31.000 børn deltog i årets Maddag


Farven grøn var temaet for årets Maddag, som mere end 31.000 børn og over 320 institutioner deltog i. En af institutionerne var Børnehuset Kombi i Randers.

Annonce

21. september løb Maddag 2022 af stablen, hvor over 31.000 børn landet over deltog. Børnehuset Kombi i Randers var en af institutionerne, der deltog. Her var børnene blandt andet med til at lave squashboller. Tobias Stidsen

Af Tobias Stidsen
Journalist

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

Squashpasta og -boller var en del af menuen, da Børnehuset Kombi i Randers onsdag deltog i årets Maddag. Squashen var naturligvis valgt som hovedingrediens på grund af den grønne farve, som var årets tema på Maddagen. 

Og ifølge pædagogmedhjælper Julie Ankerstjerne giver det rigtig god mening at holde maddag, fordi det er en god anledning til at tale om madvarer.  

“Som pædagogisk personale har det givet os en del i forhold til det med at føle, sanse og se. Så det fungerer godt, det med at de selv kan have fingrene i det,” siger hun.

Børn sidder ved frokosten, hvor tallerknerne er fyldt med grønne fristelser
Også Marian Pedersen, der er husassistent samme sted, er tilhænger af Maddagen og finder stadig opskrifter fra de foregående år frem. 

“Maddagen er rigtig god for mig, fordi stuerne bliver bundet mere sammen,” siger hun og tilføjer, at dagen er med til både at give nyt mod og ændre vaner.

“Jeg tror da, det giver dem (børnene, red.) nogle bedre madvaner,” siger hun og fortsætter:

“Vi har rigtig mange, der har smagt på noget, de ikke plejer.”

To børn er med til at forme boller til frokosten
En af børnene har det sjovt med en lang strimmel af squash
 

Vaner tilegnes i barndommen

Det er Rådet for Sund Mad, FOA samt Kost og Ernæringsforbundet, der står bag Maddag. 
 
I alt har 47 procent af alle børnehaver en madordning. Ordningerne er mest udbredt i hovedstadsområdet:
 
“Fællesspisning giver så meget mere end mætte maver. Sund og velsmagende mad i institutionerne har stor betydning for børns sundhed og trivsel. Og madordninger i daginstitutioner er et skridt på vejen til mere lighed i sundhed. Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen, og har indflydelse i voksenlivet. Og så bidrager de fælles måltider også til at udligne sociale forskelle. Det er simpelthen en fornuftig investering,” siger Pia Heidi Nielsen, sektorformand, Kost- og Servicesektoren, FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev