Rettet 12.05.2022: Der var en beklagelig fejl i skemaet i bunden af artiklen. Beløbet for serviceassistentelever i regionerne var ikke korrekt. Det er nu rettet til den korrekte lønstigning, som er 660 kroner årligt. 

 

Når lønnen for april i disse dage tikker ind på kontoen, er den måske lidt højere end sidste måned.

Det skyldes, de lønstigninger, der blev aftalt med overenskomstforhandlingerne i 2021 på det offentlige område.

 

Lønnen stiger i alt seks gange efter forhandlingerne. Fem ud af de seks gange, hvor lønnen stiger, er der de samme generelle lønstigninger til alle. Fra 2021 og tre år frem stiger lønnen i kommuner og regioner 5,02 procent. 

 

Læs også: Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”

Den 1. april 2022 er det imidlertid lidt anderledes end ved de andre lønstigninger i perioden. For her kommer de helt særlige puljer fra OK21 på banen. 

Det er rekrutteringspuljen, og lavtløn- og ligelønspuljerne samt puljen til organisationsforhandlingerne, altså de enkelte faggrupper, der kommer til udmøntning 1. april 2022. 

 

Formand for FOA Mona Striib minder om, at det var arbejdsgiverne, der foreslog, at der skulle sættes ekstra mange penge af til en rekrutteringspulje på ældreområdet, hvor der har været størst problemer med at skaffe medarbejdere.

 

”Vi har kæmpet for at få de andre grupper med via kroner og ørestigninger frem for procentstigninger. Det har vi stadig ikke kunnet overbevise de andre faglige organisationer om, som er en forudsætning for at komme igennem med det. Det, vi har kæmpet for, er en lavtløns- og en ligelønspulje for dog at få noget. Hvis vi ikke havde kæmpet for det, så havde der ikke været noget til husassistenten, pædagogmedhjælperen eller andre faggrupper. Så havde der kun været puljen på social- og sundhedsområdet,” siger Mona Striib.

 

I kommunerne blev der samlet afsat 140 millioner kroner til en lavtlønspulje og en ligelønspulje, og der blev afsat 140 millioner kroner til en rekrutteringspulje til Social- og Sundhedssektoren, som skal afhjælpe problemer med at skaffe arbejdskraft i ældreplejen. 

I regionerne blev der afsat 13,32 millioner kroner til en lavtlønspulje og 19,98 millioner kroner til en ligelønspulje. 

 

Lavtlønspuljen går til ansatte, der er indplaceret på løntrin 11-21 i kommunerne og løntrin 11-22 i regionerne. I kommunerne kommer det cirka 58.600 FOA-medlemmer til gode og i regionerne cirka 8.000 FOA-medlemmer.

 

Konkret betyder det, at de ansatte i kommunerne på løntrin 11-21 får en årlig lønstigning på 951 kroner. I regionen kan ansatte på løntrin 11-22 se frem til 660 ekstra kroner om året. De ekstra penge kommer oveni de generelle lønstigninger på 5,02 procent.

 

Det er ens løntrin og ikke ens faggruppe, der afgør, om man kan få del i lavtlønspuljen. Hvis du er i en af de nedenstående faggrupper i faktaboksen, men på et højere løntrin, får du ikke del i lavtlønspuljen. Timelønnede og elever er også omfattet af lavtlønspuljen, hvis de er indplaceret på de gældende løntrin. 

Udover lavtlønspuljen blev der også afsat penge til ligelønspuljer. Til kommunalt ansatte fik FOA cirka 15,02 millioner kroner, og til de ansatte i regionerne fik FOA cirka 4,25 millioner kroner. 

Ligelønspuljerne fordeles ikke som lavtlønspuljerne, hvor hver ansat får et ens årligt beløb. Ligelønspuljen er tilføjet organisationsmidlerne, som hvert enkelt fagforbund har fordelt i samarbejde med arbejdsgiverne med det formål at få mere ligeløn på specifikke faggrupper.

Pensionskarens nedsættes 

På både det kommunale og regionale område bliver pensionskarensen nedsat til fem måneder pr. 1. april.

 

Hvis der for eksempel har været en karensperiode på 6-7 måneder, før en medarbejder får pension, bliver den sat ned til 5 måneder på alle FOAs overenskomster.

 

”Det vil konkret betyde, at der vil være medlemmer, som omfattes af en pensionsordning tidligere end ellers, fordi karenstiden bliver sat ned,” forklarer Finn Grønmar, konsulent i FOA Overenskomst

Under OK21 blev der også forhandlet om organisationspuljer i hver sektor. 

 

I kommunerne inden for Kost- og Servicesektorens område betyder lønstigningerne pr. 1. april helt konkret, at grundlønnen for husassistenter, rengøringsassistenter, rengøringsteknikere og ufaglærte serviceassistenter hæves med 1.129 kroner om året. For dem, der har fem års erfaring, stiger grundlønnen med 1.238 kroner om året. Det gælder dog ikke for rengøringsteknikerne, der alle får samme løft af grundlønnen på 1.129 kroner i kommunerne. 

 

Erhvervsuddannede serviceassistenter med seks års erfaring får hævet deres grundløn 1.610 kroner om året, og kantineledere og rengøringsledere får 2.164 kroner ekstra i grundløn om året i kommunerne.  

 

Samtidig stiger pensionsbidraget med 0,2 fra 13,2 procent til 13,4 procent for husassistenter, ikke-faglærte lønmodtagere og erhvervsuddannede serviceassistenter i kommunerne. 

 

For kantine- og rengøringsledere stiger pensionsbidraget med 0,3 fra 13,2 procent til 13,5 procent. Derudover er der 0,1 procent til fritvalgsordningen for kantine- og rengøringsledere.

 

I regionerne hæves hus- og rengøringsassistenters grundløn med 1.561 kroner om året.

Erhvervsuddannede serviceassistenter kan se frem til 1.557 kroner ekstra om året på grundlønnen. Serviceassistenter og servicemedarbejdere får hævet grundlønnen med 1.911 kroner årligt. Serviceassistenteleverne i regionerne bliver hævet med 1.643 kroner årligt. 

 

De flestes lønstigninger bliver dog hurtigt spist af de hastigt stigende priser på fødevarer og energi. Ifølge beregninger fra PenSam vil en familie med to forældre med hver deres bil og to børn i gennemsnit få en samlet prisstigning på 24.000 kroner på benzin, gas og el. 

Prisstigningerne er de højeste i 30 år ifølge Danmarks Statistik. Formand for FOA Mona Striib bemærker, at det for et år siden var helt uforudsigeligt, at vi ville stå i en situation med krig i Ukraine og voldsomt stigende priser på især olie og energi. 

 

”Vi er ikke engang sikre på, at vi har set toppen af det endnu. Noget af det skyldes også, at vi har været i en coronapandemi ’world wide’, og det er først nu, at flere konsekvenser begynder at rulle ind. Det er en dybt ulykkelig situation for medlemmerne og yderst vanskeligt at være i,” siger hun.

 

Det handler nu om at få sat prisstigningerne og behovet for højere lønninger til især lavtlønnede på dagsorden frem mod overenskomstforhandlingerne på det private område i 2023 og forhandlingerne på det offentlige område i 2024, slår Mona Striib fast. Stigende inflation rammer dem, der tjener mindst langt hårdere, end dem, der tjener mest. 

 

”Derfor skal man sørge for, at alle ansatte lader sig organisere, så vi kan stå sammen som fællesskab. Det kommer til at kræve et løft, at få noget af det, der sker nu indhentet, selv om vi ikke kan vide, om det der sker nu, er noget, der bider sig fast, eller om det er af midlertidig karakter,” siger hun.