Hvis din arbejdsplads jævnligt giver dig mulighed for at få uddannelse og kurser, er du med stor sandsynlighed ret glad for dit job.

En undersøgelse fra FOA viser nemlig, at medlemmer, der i høj grad får den slags tilbud, er markant mere tilfredse med deres arbejdsplads og arbejdsmiljø end dem, der ikke gør det. Og den sammenhæng kan også ses i forskningen, lyder det fra Lars L. Andersen, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

”Udviklingsmuligheder generelt er meget vigtige for arbejdsmiljøet. Hvis man lærer nyt, bliver man mere motiveret og oplever mere mening i det, man laver. Når man kan flere ting, bliver man også bedre til at løse sine opgaver, og man føler sig mere værdifuld, når lederen udser én til opkvalificering,” siger han.

Læs også: Sådan kommer du på efteruddannelse

Mange får nej
Og lysten til at dygtiggøre sig er der blandt FOAs medlemmer. To ud af tre har et stort ønske om at deltage i uddannelse og kurser inden for deres fag, men mere end hver tredje oplever, at de ikke får den uddannelse, de har brug for.

De vigtigste årsager er, at lederen ikke bakker op, at arbejdspladsen ikke har råd, eller at andre faggrupper prioriteres højere. Det viser en undersøgelse, som 4.100 medlemmer har deltaget i.

Vinni Jakobsen, der er næstformand i Social- og Sundhedssektoren og ansvarlig for uddannelsesområdet i FOA, glæder sig over interessen for efteruddannelse. Samtidig ærgrer hun sig over, at mange får et nej.

”Medlemmerne vil gerne holde sig opdateret og udvikle deres faglighed. Og man føler sig anerkendt, når arbejdsgiveren har øje for én og tilbyder uddannelse,” siger Vinni Jakobsen, der ser flere forklaringer på hvorfor ikke alle kommer på kursus.

”Det er svært at skaffe vikarer, og arbejdspladserne kæmper i forvejen for at få enderne til at hænge sammen. Hertil kommer, at det halter gevaldigt med de MU-samtaler, hvor aftaler om individuel uddannelse burde blive indgået.”

"Jeg skal være faglig skarp for at kunne vejlede"

"Jeg skylder både mig selv, mine kolleger og mine elever at klæde mig på til at kunne hjælpe dem bedst muligt," siger social- og sundhedsassistent Elise Bach Lønbæk som forklaring på, at hun er storforbruger af efteruddannelse. 

Hun har lige afsluttet akademiuddannelsen i Sundhedspraksis, seks fag fordelt over tre år.

 "Det har opkvalificeret mig både som vejleder og assistent. Tingene hænger jo sammen, og det er klart, at jo fagligt dygtigere jeg er, jo bedre kan jeg vejlede eleverne. Jeg skal være opdateret på, hvad der sker på området og ikke bare gå rundt i den sædvanlige trummerum," siger Elise Bach Lønbæk. 

Hun har brugt 6-8 timer om ugen til hvert af de seks fag. Det svarer til sådan cirka 500 timer i alt, har hun regnet sig frem til. Men det har været det hele værd, mener Elise, og familien blev taget ed, før hun startede. 

"Jeg har fået større faglig viden, udviklet mig sprogligt og fået mere indsigt i, hvordan man stiller spørgsmål til menneskers reaktioner i forskellige situationer. Det kan jeg for eksempel bruge, når elever udviser frygt for hjemmebesøg." 

49-årige Elise Bach Lønbæk er ansat i specialgruppen i Odsherred Kommune, der tager sig af psykisk syge borgere, socialt dårligt stillede og misbrugere. 

Specialisering via efteruddannelse 

Hun har været praktikvejleder i cirka 10 år, og den specialisering blev også understøttet af efteruddannelse. Først et kursus på seks uger i at være daglig vejleder og nogle år senere otte uger om funktionen som ansvarlig vejleder. 

"Det er vigtigt at skabe et trygt miljø for vores elever. Jeg ser dem som fremtidige kolleger, og de skal have den bedste vejledning, de kan få. De har psykiatripraktikken hos os, og de skal klædes på, så de er trygge ved at tage ud i hjemmene og kan tage selvstændige beslutninger." 

Elise arbejder på fuldtid, og bruger cirka en tredjedel af arbejdstiden til vejledning. Specialiseringen som praktikvejleder har betydet mere variation i hendes arbejdsdag. 

"Jeg kan godt lide at have elever. De kommer med nysgerrighed, med spørgsmål og med ny viden, som vi andre også kan lære af. Jeg får også lidt mere i løn for at være vejleder, men det er altså ikke derfor, at jeg gør det. Det er vist 1.300 kroner om måneden. Men fint nok, for der følger jo også noget ekstraarbejde med.” 

Elise Bach Lønbæk har tidligere også uddannet sig til demenskoordinator via en akademiuddannelse, og det betød, at hun kunne få merit på uddannelsen i Sundhedspraksis. Hun har desuden været på mindre kurser arrangeret af kommunen eller under AMU, blandt andet i kommunikation på arbejdspladsen. 

”Jeg har været meget glad for at få al den viden med mig, og jeg vil råde andre til også at bruge efteruddannelse til at blive klædt ekstra godt på,” siger hun.

Skal planlægges systematisk

FOA vil derfor styrke sit arbejde med at sikre medlemmerne efteruddannelse. Det skal blandt andet ske ved, at tillidsvalgte bliver bedre rustet til at rådgive og ved et løft af FOAs hjemmeside om emnet.

”Velfærdsområderne udvikler sig, og der sker en opgaveflytning. Manglende opkvalificering kan betyde både ringere kvalitet i udførelsen af arbejdet, og at man som ansat overser noget vigtigt. Det kan føre til usikkerhed, manglende arbejdsglæde og en følelse af utilstrækkelighed. Medlemmerne mister også muligheder for at udvikle særlige specialkompetencer, hvis efteruddannelsen går i stå,” fastslår Vinni Jakobsen.

FOA har tidligere foreslået, at efteruddannelse skal planlægges på lige fod med ferie, og den idé støtter 9 ud af 10 medlemmer ifølge FOAs undersøgelse. I kommunerne er der opbakning til stram planlægning af kompetenceudviklingen. Det fremgår af et mailsvar fra Michael Ziegler, der er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL). Han erklærer sig helt enig i, at det er vigtigt med en systematisk indsats.

”Medarbejdere med de rette kompetencer er helt afgørende for, at vi ude i kommunerne kan give borgerne et godt og trygt velfærdstilbud. Og derudover er løbende kompetenceudvikling en vigtig del af at skabe en attraktiv arbejdsplads,” skriver han.

Der er afsat penge

Danske Regioners (DR) formand Anders Kühnau udtrykker i en mail til Fagbladet FOA glæde over, at de ansatte på FOA-områderne har lyst til at blive dygtigere og klogere.

"Det er godt både for den enkelte medarbejder og for patienterne. Der ligger derfor en vigtig ledelsesmæssig opgave i at få kommunikeret klart og tydeligt til medarbejderne, at deres efteruddannelse er vigtig for os," skriver regionsformanden og fastslår, at der er penge til efteruddannelsen og henviser til, at der ved de seneste overenskomstforhandlinger blev afsat 14,5 millioner kroner til kompetenceudvikling på FOAs område.

Vil du se, hvilke veje der er til faglig udvikling på dit fagområde, så læs det nye nummer af Fagbladet FOA.