Den 36-årige Sebastian Theil kom til Hvidovre Hospital i 2005 som ufaglært. Han blev vild med jobbet som portør og var i 2014 blandt de første, der tog uddannelsen som kirurgisk portør. Den dag, Fagbladet FOA fulgte ham, rundede han 1.072 operationer. ”Jeg har aldrig haft problemer med at være på operationsstuen. Jeg ser det som et arbejdsfelt.” Simon Jeppesen

Før operationen har kirurgen mærket det rigtige knæ af med sine initialer. Det er en del af Sebastian Theils ansvar at hente patienten ind og lejre hende inden operationen. Bagefter kører han patienten ind på stuen. Det er en ’fasttrack’- operation, hvor patienten kommer om morgenen og kan gå fra hospitalet samme dag. Mens de kører, fortæller patienten om det første knæ, hun fik lavet. Sebastian fortæller, at hans mor selv venter på en hofte. Simon Jeppesen

Det er en dans, hvor kirurg Ann Ganestam fører. Sebastian Theil følger hendes mindste bevægelse. Hun har det fulde ansvar, men giver ingen instruktioner. De to har lavet den type operation sammen så mange gange, at det ikke er nødvendigt. Sebastian Theil holder knæet åbent med to skarpe sårhager, som mest ligner gafler, så kirurgen kan arbejde: ”Han ved præcist, hvad han skal gøre, for at gøre mit arbejde nemt,” siger Ann Ganestam. Simon Jeppesen

”Vi lukker,” siger Sebastian Theil til anæstesisygeplejersken. Så har hun tid til at vække patienten, ringe til den afdeling, patienten skal hen på, og registrere og måle blodtryk. I begyndelsen var det grænseoverskridende for Sebastian Theil at sy i hud, men nu er det en del af rutinen. ”Det gælder om at lade nålen gøre arbejdet,” siger Sebastian Theil, som har syet de to nederste lag hud, mens det øverste er klipset af kirurgen. Simon Jeppesen