Da Jeanne Bøg Pedersen i 2013 blev ansat som social- og sundhedsassistent i Odder Kommunes vikarkorps, anede hun intet om begrebet lokalløn. Og hun skænkede ikke fænomenet en tanke, før hun fire år senere blev valgt som tillidsrepræsentant og for første gang hørte om lokalløn og fandt ud af, hvad det handlede om.
I dag er hun helt fortrolig med ordningen. Sidste efterår blev hun nemlig valgt til fællestillidsrepræsentant og er nu med, når de lokale lønmidler fordeles blandt hendes kolleger. Og det gik godt, da hun midt i januar var med ved forhandlingsbordet og hentede et godt resultat hjem til tre ud af fire kolleger.
”Det kan være nødvendigt, hvis man ikke skal gå fra hus og hjem. Politikerne skal gøre, alt det man kan gøre,” siger hun.
Som optakt til forhandlingerne havde hun talt med alle kolleger om mulighederne for et lønløft. Og hun havde nydt godt af den systematiske tilgang til arbejdet med lokalløn, FOA Århus er kendt for.
Alt for få taler om lokalløn
Hendes oplevelser er ikke usædvanlige. En ny undersøgelse viser således, at blot 28 procent af FOAs medlemmer har talt om lokalløn med deres tillidsrepræsentant inden for det seneste år.
Og selvom det er en fremgang på syv procentpoint siden 2016, er det fortsat alt for få, mener Thomas Enghausen, næstformand i FOA:
”Målet er, at 100 procent taler om lokalløn. For det er helt i orden at tale om løn med sine kolleger og i særdeleshed med sin tillidsrepræsentant. Det skal man helst gøre én gang om året, og man må meget gerne gøre det to gange om året.”
Undersøgelsen viser samtidig, at bare 18 procent har fået forhandlet lokalløn med hjælp fra ens tillidsrepræsentant eller FOA-afdeling inden for det seneste år. Og det er ikke fordi, at FOAs medlemmer allerede får som fortjent, slår Thomas Enghausen fast.
”Vi kan se, at flere af FOAs grupper ikke fik den andel af lokalløn, som de bør. Det skal vi have lavet om på. Ofte har meldingen fra arbejdsgiveren været, at der ikke er nogen penge at forhandle om. Men så må man lave et uenighedsreferat og på den måde tage sagen videre i forhandlingssystemet,” siger han.
Uenighedsreferat virker
En af de FOA-afdelinger, som det seneste år har arbejdet målrettet på at forbedre lokallønsindsatsen, er PMF afdeling 4 i Storkøbenhavn.
Det arbejde indebærer blandt andet systematiske beregninger over lønudviklingen på den enkelte arbejdsplads, fortæller afdelingsformand Mia Bendtsen.
”De beregninger bruger vi til at vise, at der er ansatte, der ikke har haft en fornuftig lønudvikling, og vi rejser lønkrav. Hvis arbejdsgiver så siger, at der ikke er penge, må vi svare, at i så fald har ledelsen jo disponeret forkert. Og opnår vi ikke enighed, må der laves et uenighedsreferat, og sagen føres videre,” siger hun.
Det er for tidligt at sige, hvor mange flere penge det er lykkedes at forhandle hjem i lokalløn. Resultatet af PMF-afdelingens anstrengelser kan endnu ikke ses i lønstatistikkerne.
Men det kommer det til, siger Mia Bendtsen, der samtidig erkender, at de tidligere har været for hurtige til at bøje nakken, når arbejdsgiver sagde, at der ingen penge var. På den måde har ”årtiers nedskæringspolitik” sat deres præg ifølge Mia Bendtsen.
”Vi har jo været vant til at blive mødt med den sædvanlige svada om, at der ikke er nogen penge og dermed intet at forhandle om. Men styrkeforholdet er ved at ændre sig. Vi bruger vores fællesskab og de nye redskaber til at vende udviklingen og sikre, at vores medlemmer får en betydelig større andel af den lokale løndannelse. Det er hovedopgaven i de kommende år,” siger hun.
Overenskomst som lokkemad
I Odder ser Jeanne Bøg Pedersen frem til de næste forhandlinger om lokalløn for 2022 for kollegerne i vikarkorpset. Og det varer ikke længe, før de finder sted.
De forhandlinger, hun var med til at afslutte i januar, handlede nemlig om lokallønnen for 2021, som var blevet udsat på grund af corona. Derfor var der tale om lønløft med tilbagevirkende kraft.
”Når vi skal i gang igen tager jeg selvfølgelig en runde mere med alle kollegerne i vikarkorpset,” siger Jeanne Bøg Pedersen og tilføjer, at samtalerne også har en effekt, når det handler om at udbrede kendskabet til en overenskomst:
”Jeg talte jo også om lokalløn med de kolleger, der ikke er organiserede. Og jeg fortæller dem da, at det er nemmere også at tale på deres vegne, hvis de melder sig ind, og vi står sammen. Sidst var der en, der gjorde det, mens en anden takkede nej.”