Vi skal starte helt forfra. Den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet skal afskaffes, og en ny ældrelov skal bestå af mere selvbestemmelse og færre dokumentationskrav.

Sådan lød ordene fra statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale den 1. januar. Og selv anerkendte hun også, at hun nu er den sjette statsminister, startende med Poul Schlüter i 1980'erne, der har problematiseret bureaukratiet.

"Vi har hørt det før med mindre dokumentation, og det er lettere at italesætte behovet end at udføre det," siger Joan Egemose Hansen, der er projektleder i Billund Kommune.

Læs også: Ældreminister om ny ældrelov: ”Vi skal væk fra tanken om, at vi ved bedst på Christiansborg”

Joan Egemose Hansen har sammen med social- og sundhedsassistent Caroline Bodenhoff været med til at mindske dokumentationen i kommunens ældrepleje. Det er et projekt, der er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen, som startede 1. maj 2021 og afslutter 31. marts 2022.

Undervejs har de erfaret, at mange medarbejdere havde en tendens til at overdokumentere, fordi der manglede en generel forståelse for, hvad man skal dokumentere, og hvordan man gør det. En af grundene til den manglende forståelse kan ledes tilbage til skismaet mellem sundhedsloven og serviceloven, mener Joan Egemose Hansen.

"I Fælles Sprog III-metoden, som er den faglige metode, medarbejdere skal arbejde og dokumentere efter, er der 43 helbredstilstande i sundhedsloven og 31 funktionsevnetilstande i serviceloven, som de skal forholde sig til, når de dokumenterer. Det er mange at holde styr på, og der er ikke en logik i den måde, de anvendes på. Ofte kræver det en dybere indsigt i, hvad der er de bagvedliggende årsager til kravene," siger Joan Egemose Hansen.

En borger, der lider af en nedsat funktionsevne på grund af en hjerneblødning, kan eksempelvis opstille et dilemma. Selve de fysiske lidelser, en hjerneblødning medfører, omhandler sundhedsloven, fordi det handler om sygdom. Men hvis borgeren samtidig skal have hjælp til at spise på grund af hjerneblødningen, så omhandler det serviceloven.

"Og så havner vi i en situation om, hvad forårsager hvad – er det hønen eller ægget? Det er sådan nogle eksempler, hvor det kan være svært at vide, hvad man skal dokumentere efter," siger Pia Mejborn, der er ældrechef i Billund Kommune.

Sætter medarbejderne under pres

De forskellige dokumentationskrav for henholdsvis service- og sundhedslov, og de forskellige måder faggrupperne dokumenterer på, komplicerer også det tværgående samarbejde. 

"Vi har haft medarbejdere, der ikke har kunnet finde eller har haft tid til at lede efter, hvad der kunne stå i forbindelse med en udskrivning af en borger, fordi det tilhører socialområdet, mens medarbejderen er ansat i ældreplejen," siger Joan Egemose Hansen.

I stedet påpeger hun, at en ny ældrelov skal kunne indeholde både sundhedslovsydelser og servicelovsydelser. En fælles lov vil også kunne nedskalere antallet af tilsyn. På nuværende tidspunkt er der tilsyn fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, tilhørende sundhedsloven, og Ældretilsynet, der tilhører serviceloven. Og så er der selvfølgelig også Arbejdstilsynet.

"Når nu Mette Frederiksen taler om mindre dokumentation, så er det sådan noget hun kunne overveje. Alle de her ting giver et utroligt pres på medarbejderne, og det gør, at de bruger for meget tid på at dokumentere. De ikke vil have, at tilsynene kommer efter dem, så at sige, eller at pårørende ikke synes, de har gjort det godt nok," siger Joan Egemose Hansen.

En fælles arbejdsgang

Projektet er nu gået ind i sin sidste fase, nemlig implementeringsfasen, hvor Joan Egemose Hansen og Caroline Bodenhoff blandt andet har været med til at udvikle et undervisningsforløb i måden, man dokumenterer på i ældreplejen i Billund Kommune, så alle følger de samme principper. 

De har erfaret, at presset og frustrationerne over dokumentationskravene kan mindskes ved at have en fælles arbejdsgang i kommunen.

"Det er vigtigt, at vi alle forstår, hvad, hvor, hvordan og hvorfor vi dokumenterer, som vi gør, så vi kan skabe den kontinuitet hele vejen igennem ældreplejen. Og det er også det, jeg hører fra de forskellige plejeenheder, nemlig at det ville være fantastisk, hvis lige meget hvilket plejecenter i kommunen man kom til, så vil man kunne arbejde der, fordi der bliver dokumenteret samme måde," siger Caroline Bodenhoff.

På hver arbejdsplads i ældreplejen i Billund Kommune er der udpeget superbrugere, og de får ansvaret for at undervise deres kolleger i dokumentation. Et af de vigtigste redskaber i læringsmetode-kassen er det, de kalder "sidemandsoplæring", som er en-til-en-undervisning.

"Førhen var vi 15-20 medarbejdere med én underviser i tre timer. Og det var bare ikke effektivt, fordi der er stor forskel på, hvad folk har behov for. Nogle skal have det serveret fire gange og andre kan nøjes med en enkelt gang, og det er helt okay," siger Caroline Bodenhoff. 

Medarbejderperspektivet i en ny ældrelov

Feedbacken har været positiv, og i Billund Kommune oplever de et stort løft af medarbejdernes kompetencer og forståelse af de forskellige dokumentationskrav. Og en af grundene til, at projektet har været vellykket indtil videre, er medarbejderperspektivet. Caroline Bodenhoff håber også, at medarbejderne vil blive hørt, når en ny ældrelov skal skrives på det blanke stykke papir, som social- og ældreminister Astrid Krag formulerer det.

"Resultatet fra vores projekt havde været noget andet, hvis vi medarbejdere ikke havde været med. Vi har et andet syn, fordi vi står med hænderne i den varme grød i stedet for nogle, der ser på det fra udefrakommende perspektiv, og tror, noget kunne være en god idé. Medarbejderperspektivet er så vigtigt," siger Caroline Bodenhoff.

Det er Joan Egemose Hansen enig i: 

"Det har givet mening, at medarbejderne selv har været med til at kvalitetssikre dokumentationssystemet."