Det var et brev fra kommunen, der fik Pernille Andersen til at ringe til sin tidligere leder. Pernille kunne på et brev fra kommunen se, at der var fridage, hun manglede.
Da hun spurgte ind til dem, sagde hendes tidligere leder, at det nok gik lige op, fordi hun havde haft så mange sygedage, erindrer Pernille Andersen.
Pernille havde været i praktik som social- og sundhedshjælper på et plejehjem i Østjylland. Her havde hun arbejdet i en påske. Ifølge overenskomsten har hun som elev ret til fri på ”søgnehelligdage”, altså en helligdag, som dem, der falder i påsken. Det havde Pernille ikke haft.
Pernille havde heller ikke fået det kompenseret med FO-dage, altså fridage som kompensation for at have arbejdet på helligdage. Derfor skulle hun have løn for overarbejde.
”Jeg mente, at det skulle dokumenteres, hvis sygedage og fridage skulle gå lige op,” siger Pernille.
”Da jeg sagde det, fik jeg at vide, at jeg skulle være mere medmenneskelig. Det, synes jeg, var vildt uprofessionelt,” siger Pernille i dag.
”Det blev for personligt. Det hører sig ikke til nogen steder, især ikke på en arbejdsplads.”
Man skal skrive ned, når vagtplanen bliver ændret
Pernille tog kontakt til Rikke Cnota, der er faglig sekretær i FOA Horsens, og sagsbehandler af løntjeksager. Pernille fortalte, at hun mente, hun havde ret til tre FO-dage, som hun ikke havde fået.
”Der står i arbejdstidsopgørelsen, at hun har haft ret til disse fridage. Dem havde hun ikke fået. Derfor skulle hun have løn for overarbejde,” siger Rikke Cnota.
Pernille havde heldigvis holdt styr på sit eget skema. Hun havde skrevet alle vagtændringer ned i sin egen kalender. Ifølge Rikke Cnota er det vigtigt at skrive det ned, når ens vagtplan bliver ændret. Så kan man nemlig ved et senere løntjek sikre sig, at det er blevet varslet korrekt, og derved få den korrekte løn.
”Rikke sagde, at hun gerne ville have en oversigt over mit skema, og hvilke arbejdsdage jeg havde haft,” siger Pernille og fortsætter:
”Og efter hun havde fået det, gik der ikke mere end et par dage, før jeg fik at vide, at jeg egentlig også manglede løn for andre overarbejdstimer,” siger Pernille.
En åben dialog hos FOA
Rikke Cnota tog kontakt til lønkontoret i kommunen. De var enige i, at der skulle udbetales løn for de tre FO-dage, der ikke var blevet afholdt. De var dog uenige om, hvad der skal udbetales. Lønkontoret refererede til en lokalaftale, mellem FOA og ordinære arbejdere, der sagde, at lønnen skulle udbetales som merarbejde, ikke overarbejde. Men Pernille var elev og derfor ikke en ordinær arbejder.
”Vi har generelt en god kontakt med lønkontoret, så jeg kunne skrive til dem, at Pernille ikke var en del af den lokalaftale, når hun var elev, og derfor blev det til sidst udbetalt som overarbejde,” siger Rikke Cnota.
Vigtigt at behandle elever ordentligt
Det betød, at Pernille fik udbetalt 3000 kroner for overarbejde på helligdage, hvor hun skulle have haft fri, og 3000 for andet overarbejde. For hende handlede det ikke om pengene, men mere om, at det skulle gå ordentligt til.
”Jeg blev frustreret over, at det var så lukket en dialog med ledelsen,” siger Pernille.
”Der var det rart, at FOA var så åben og lyttende. Der var opbakning, så jeg ikke følte, at jeg stod alene.”
Ifølge Rikke Cnota er denne slags sager sjælden. Netop derfor var Pernilles sag vigtig.
”Man skal behandle elever ordentligt. Pernille gjorde det helt rigtige, ved at tjekke med fagforeningen,” siger Rikke Cnota.
Ledelsen på Pernilles praktiksted genkender ikke, at der skulle være sagt noget om ”medmenneskelighed”. Ifølge ledelsen er vagtplanen blevet lagt efter bedste evne. De siger, at der ikke har været nogen intention om at snyde Pernille.