Da tjenestemandsreformen blev vedtaget i 1969 og lønsatte de såkaldte omsorgsfag lavere end de mandsdominerede fag, var det blandt andet ud fra en tese om, at kvinderne ikke havde forsørgerpligt i hjemmene. Det vil et borgerforslag og flere aktører nu gøre op med.
Af forslaget fremgår det, at de kvinder, der fremsatte forslaget på kvindernes internationale kampdag mandag, ønsker at gøre op med tjenestemandsreformen, ved at politikerne skaber et nyt udgangspunkt for lønfastsættelsen. Forslaget lyder på:
”At Folketinget skaber en lønreform, der erstatter tjenestemandsreformen, at reformen er velbegrundet med udgangspunkt i transparente kriterier, som fx. ansvar, uddannelseslængde og tager højde for opgaveglidninger mellem faggrupper og honorering, når dette sker, og at Folketinget fremlægger en plan for indfrielsen af dette mål inden for en overskuelig tidsramme”.
Onsdag var beskæftigelsesministeren kaldt i samråd i ligestillingsudvalget for netop at redegøre for, hvordan regeringen vil løse problemet med uligeløn. Her gjorde han indledningsvis opmærksom på, at lønnen skal fastlægges via overenskomstforhandlingerne, og at han ikke ville kommentere på de aktuelle forhandlinger, der stadig er i gang.
”Løsningen på ligelønsproblematikken må og skal findes i den danske aftalemodel. Det er afgørende, at vi som regering og Folketing fastholder, at løn og ansættelsesvilkår aftales i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter,” sagde Peter Hummelgaard på samrådet.
Samtidig sagde han, at regeringen er optaget af at løse problemet, men at det ikke kan gøres med et snuptag. Han konstaterede i samme ombæring, at tjenestemandsreformen ’afspejler sin samtid’.
Pernille Skipper, der havde kaldt ministeren i samråd, kaldte uligelønnen for en historisk uretfærdighed og et samfundsproblem. Hun bad på samrådet ministeren kommentere på, hvorfor tjenestemandsreformen stadig gælder, når ministeren selv konstaterer, at den ’afspejler sin samtid’.
”Der er løbet rigtig meget vand igennem åen siden tjenestemandsreformen, og derudover er det ikke let om og i givet fald hvilke lønmodtagere, der i dag får for lidt i løn, og hvor meget de i givet fald burde få. Det giver analysen af tjenestemandsreformens betydning for lønhierarkiet heller ikke et svar på. Man skal overveje, hvordan de eventuelle lønstigninger skal finansieres," svarede ministeren og spurgte:
"Skal de betales af andre grupper af lønmodtagere i den offentlige sektor, som så skal acceptere en lavere lønstigning?”
Han henviser til, at det ville være et brud med den reguleringsordning, der regulerer de offentlige lønninger i forhold til de private. Han forklarede, at regeringen ikke ser det som en løsning at give lønstigninger til enkelte grupper, men at man i stedet har fokus på ’at bryde med det kønsopdelte arbejdsmarked’.
”Vi er nødt til at sørge for, at kvinder i endnu højere grad uddanner sig og får arbejde i den private sektor og for, at mænd synes, det er attraktivt at blive ansat i den offentlige sektor – særligt inden for de faggrupper, der ofte er kvindedominerede,” sagde han og fortsatte:
”Der er en vigtig opgave i at sikre, at fædre både tager og bruger en større del af orloven end i dag. Det er nogle af de punkter, vi har fokus på uden at gribe ind i de mekanismer, der er i den danske aftalemodel.”