Mie Haaning Jensen har arbejdet som social- og sundhedshjælper for Thisted Kommune i 34 år. 17 år i hjemmeplejen og lige så mange år på et bosted for handicappede. Men i efteråret 2020 blev hun fyret på bostedet efter bare tre måneders sygdom med lægeerklæring.

”Jeg har ellers været meget lidt syg og aldrig tidligere langtidssygemeldt. Min tidligere leder betegnede mig i en udtalelse som en meget stabil og fleksibel medarbejder,” fortæller Mie Haaning Jensen.

Læs også: OK21: Ekstra lønkroner til ansatte på social- og sundhedsområdet

Men efter en konflikt med en ny leder måtte hun sygemelde sig, og det udløste forholdsvis hurtigt en fyreseddel.

”Jeg blev virkelig ked af fyringen. Jeg følte mig ramt på retfærdighedsfølelsen, det var bare ikke i orden,” siger 61-årige Mie og tilføjer: 

”Det er en træls alder at blive fyret i.”

Uberettiget fyring

Katharina Sofie Storm Kristoffersen, der er juridisk konsulent i FOA, oplyser, at FOA har en del sager, der minder om Mie Haaning Jensen.

”Mies sag er ikke enestående. Vi har set flere eksempler, hvor kommuner opsiger medarbejdere efter en kortere sygdomsperiode, og hvor de ikke nødvendigvis har indhentet tilstrækkelig lægelig dokumentation.”

Læs også: 5 skarpe til KL-chefen om flere sosu-ansatte: Løn alene skal ikke være eneste lokkemad

Med FOAs hjælp fik Mie Haaning Jensen erstatning for uberettiget afskedigelse, der svarede til godt to måneders løn. Thisted Kommune måtte endvidere betale tre måneders fratrædelsesgodtgørelse efter Funktionærloven på grund af hendes lange anciennitet.

Brug og smid væk-kultur

Helt nye tal fra FOA dokumenterer problemets omfang: På mindre end fire år – fra januar 2017 til oktober 2020 – har forbundet haft 8.116 medlemssager, der alene handler om afskedigelse af sosu-ansatte i kommunerne. 

I 62 procent af de sager – det svarer til godt 6 ud af 10 – er sygdom årsagen til afskedigelsen.

Læs også: Kommunerne hungrer efter sosu’er

De tal forbløffer og forarger FOA-formand Mona Striib.

”Jeg er rent ud sagt chokeret over, at det her finder sted i den målestok, det gør. Det strider mod al sund fornuft, når der er så stor og stadig stigende mangel på social- og sundhedspersonale. Det ligner næsten, at der hersker sådan en ’brug og smid væk-kultur’, hvor man bare slider den enkelte ansatte helt i bund for så at skille sig af med dem. Det gør mig virkelig vred,” siger Mona Striib.

Mangel på sosu’er

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har opgjort, at i 2020 mislykkedes det i 17 procent af tilfældene at besætte stillinger på sosu-området med en person, der havde de ønskede kvalifikationer. Prognoser viser, at I 2030 kan det danske samfund mangle omkring 40.000 uddannede på social- og sundhedsområdet.

Læs også: Sosu-formand: Rekruttering giver både de største udfordringer og muligheder

Derfor er der brug for Mie Haaning Jensen, men hun føler sig ikke sikker på at få nyt job efter fyringen.

”Jeg vil helst være ærlig, men ved ikke om det er klogt at fortælle om min fyring, når jeg søger nyt job. Og så kan jeg da godt være lidt nervøs for, at min alder betyder noget,” siger hun. 

Fagbladet FOA har bedt Thisted Kommune om en kommentar til Mie Haaning Jensens sag. Kommunen oplyser, at den på grund af vinterferie ikke kan nå at svare inden deadline for artiklen. 

Fagbladet FOA har også bedt Kommunernes Landsforening (KL) om en kommentar til det høje antal fyringer. Men KL’s presseafdeling oplyser, at KL ikke vil kommentere på emnet lige op til de forestående OK21-forhandlinger med FOA om rekrutteringsindsatsen på sosu-området.