FOA og KL inden ny finanslov: Ældreplejen skal have et markant løft

09. november 2020

Den kommende finanslov er en 'historisk mulighed' for at løfte ældreområdet. Det mener FOA og KL, der er gået sammen om seks forslag.

Forbundsformand i FOA Mona Striib og Jacob Bundsgaard, formand i KL, er gået sammen om seks forslag, der skal løfte ældreområdet. Pressefotos

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

”Hvis vi også i fremtiden skal sikre en tryg og værdig alderdom for ældre, kræver det et markant løft af ældreområdet.”

Sådan siger formand i Kommunernes Landsforening (KL) Jacob Bundsgaard, og Mona Striib, forbundsformand i FOA, er enig:

”Vi står med årtiers største udfordring for at sikre en ældrepleje, hvor kvaliteten er i orden, og hvor der er tilstrækkeligt med personale til at klare opgaverne, for vi har en massiv udfordring med at følge med den demografiske udvikling,” siger Mona Striib.

Derfor har FOA og KL formuleret seks fælles forslag, der her til hensigt at løfte ældreområdet. Forslagene er på dagsordenen mandag, hvor FOA og KL holder såkaldt sættemøde med Finansministeriet forud for de kommende forhandlinger om en ny finanslov.

Ikke raketvidenskab

Blandt overskrifterne til forslagene er 'mere og bedre uddannet personale', 'mere praksisnær ledelse på ældreområdet' og 'bedre sammenhæng mellem pleje og sygepleje'.

”Helt konkret skal vi for eksempel have lavet en plan for, at ufaglærte skal uddannes. Og så skal vi have øget dimensioneringen, så der uddannes flere i takt med, at behovet stiger. Vi er allerede bagud,” lyder det uddybende fra Mona Striib.

Både Jacob Bundsgaard og Mona Striib medgiver, at tiltagene kan virke som den velkendte talemåde 'gammel vin på nye flasker'.

’Det er jo ikke raketvidenskab’, som Bundsgaard formulerer det.

”Det er i stedet beskrivelser af konkrete behov, der er i hverdagen, som kræver ekstra ressourcer,” tilføjer KL's formand.

Det mest bemærkelsesværdige ved udspillet er i stedet, at FOA og KL står sammen, mener begge formænd.

”Vi sidder ikke ved hver vores bordende. Vi har samme syn på, hvad der skal til for at komme i mål, og det er en udløber af Ældretopmødet. Nu skal vi sammen fortælle, at det her bliver nødt til at være en del af finansloven,” siger Mona Striib.

Brug for 'en del milliarder'

Håbet er, at der bliver afsat et betydeligt beløb på finansloven. Hos både KL og FOA er man optimistiske.

”Jeg er fortrøstningsfuld, for regeringen har vist, at den gerne vil prioritere velfærden. Det har vi set med blandt andet børneområdet og folkeskolen, og nu synes vi, at tiden er inde til at give ældreområdet et løft. Det er en historisk mulighed for at følge op på ældretopmødet og få ressourcer til at få omsat ideerne,” siger Jacob Bundsgaard.

KL's formand ønsker dog ikke at komme med et bud på, hvor mange penge, der skal til, hvis de seks forslag skal udvikle sig til andet end blot velmente formuleringer på papir.

Hos FOA er holdningen en anden.

”Alle er jo enige om, at ældreplejen skal have et markant løft, og i FOA er vi ikke blege for at sige, at det kommer til at koste en del milliarder. Men vi ved selvfølgelig også, at det hele ikke kommer på en gang. Vi må starte et sted, men der er enighed om indsatsen, og det er en god start,” siger Mona Striib.

FOA og KL's seks forslag til løft af ældreområdet

1. Mere og bedre uddannet personale

Kommunerne ser ind i en tid med store rekrutteringsudfordringer på sundheds- og ældreområdet. Ved at investere i rekrutteringsindsatsen gives der bedre mulighed for at styrke optaget til social- og sundhedsuddannelserne, så vi kan få flere medarbejdere til ældreplejen, fastholde eksisterende medarbejdere, gå fra ufaglært til faglært samt få bedre efteruddannelse og karriereveje.

2. Styrket fokus på praksisnær kvalitetsudvikling i hverdagen

Arbejdet med at styrke og forbedre kvaliteten i ældreplejen skal være en naturlig del af hverdagen. Ved at investere i praksisnær kvalitetsudvikling sikres, at de medarbejdere og ledere, som yder hjælpen i hverdagen, også gives redskaberne til at arbejde systematisk med forbedringsarbejde og kvaliteten af indsatserne i det enkelte hjem.

3. Opprioritering af hygiejneindsatsen

Udbruddet af covid-19 har understreget vigtigheden af hygiejnisk rengøring i forhold til at reducere smittespredning i samfundet – særligt blandt vores mest udsatte. Ved at investere i hygiejnisk rengøring sikres en permanent fokus på indsatsen, som kan være med til at forebygge virusudbrud, også i en mere vant hverdag uden coronavirus.

4. Mere praksisnær ledelse på ældreområdet

Ældreområdet har brug for ledere, som har en indgående forståelse for udfordringerne i ældreplejen, og som kan sætte en retning for udviklingen af området. Ved at investere i den praksisnære ledelse får lederne bedre mulighed for løbende at udvikle kvaliteten i ældreplejen – og skabe rum for faglig sparring og læring, til gavn for både medarbejdere og borgere.

5. Bedre sammenhæng mellem pleje og sygepleje

Stigningen i antallet af borgere med kronisk sygdom stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer i ældreplejen – og der er behov for at kæde ældreplejen tættere sammen med et sundhedsfagligt fokus.

6. Bedre praktikunderstøttelse på social- og sundhedsuddannelserne

SOSU-uddannelserne har – med et frafald på hver tredje elev – det største frafald i overgangen fra skole til den første praktikperiode blandt erhvervsuddannelserne. Ved at investere i praktikunderstøttelse, kan vi mindske antallet af elever, som falder fra SOSU-uddannelserne – for hver gang skolerne mister en elev, mister kommunerne en fremtidig medarbejder, som ellers havde meldt sig til at gøre en forskel for ældre og syge borgere.

Kilde: "Brug for et markant løft af ældreområdet", KL og FOA

+