Annonce

Kvinde rengør store gummibolde

Tema: Snapshot

Hygiejnisk rengøring redder liv


”En tsunami i slowmotion”. Så drastisk omtales truslen fra multiresistente bakterier på verdensplan. Også i Danmark ses en stigning i blandt andet VRE-bakterien, og derudover har vi fået coronavirus at kæmpe med. Derfor har hygiejnisk rengøring enorm betydning, når borgere udskrives til kommunale sundhedstilbud.

Annonce

Lene Kvist er serviceassistent på Sundhed, Træning og Rehabilitering i Køge. ”Vi er meget mere end gulvmopper, der fjerner støv. Coronavirus har kastet et endnu skarpere lys på vores primære opgave, som er at afbryde smitteveje.” Lars Just

Af Cecilie Uhre
Journalist

Annonce

Lene Kvist er en af de serviceassistenter, der bevæbnet med handsker og NIR-metoden (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, red.) giver smitstofferne kamp til stregen.

Kvinde foran rengøringsvogn
Rengøringsvognen er udstyret med alt det, Lene Kvist skal bruge – herunder håndsprit. Efter hvert rengjort rum trækker hun sine engangshandsker af og pumper en lille klat håndsprit ned i hånden. Håndhygiejne er en hjørnesten, når man vil bryde smitteveje. Lars Just
Kvinder griner i pauserum
Lene Kvist sætter stor pris på sine kolleger. ”Vi kommer hinanden ved på tværs af faggrupperne. Og efter coronasmitten er kommet til, har flere kolleger søgt vejledning hos os serviceassistenter. Det er fedt, at de kan bruge os og vores faglighed på den måde.” Lars Just
Gul trappe med
Gulve er ikke det vigtigste, når der skal gøres effektivt rent. Bakterier og virusser trives især på dørhåndtag, kontakter, elevatorknapper og håndvaske. Risikopunkter som disse har førsteprioritet, når der skal gøres rent efter NIR-metoden. Lars Just

5 Fokuspunkter ved NIR

  • Hygiejneprofiler: Alle rum har profiler fra 1-5. Profilerne bestemmer, hvor hygiejnisk rent der skal være.
  • Rækkefølge: Det er vigtigt at gøre rent i den rigtige rækkefølge; fra rent mod urent, oppefra og ned samt udefra og ind.
  • Håndhygiejne: Vælg hånddesinfektion, når hænderne ikke er synligt beskidte. Vask hænderne, når de er synligt beskidte.
  • Risikopunkter: Overflader eller punkter, hvor mange mennesker rører dagligt som håndtag, kontakter, bordflader mv.
  • Rengøringsmetode: Til hvert rum er der en bestemt rengøringsmetode.

Læs mere

  • FOAs Kost- og Servicesektor har sammen med Servicekorpset i Køge Kommune udarbejdet NIR på det kommunale område. Pjecen hedder 'Hygiejnisk rengøring – plejecentre, dagcentre og genoptræningscentre' og kan læses her. Den findes også på foa.dk/publikationer.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev