Forhandlingerne om OK18 startede med en melding fra arbejdsgiverne om, at offentligt ansattes løn var løbet fra de privates. Men nu viser en ny undersøgelse, at det måske snarere forholder sig omvendt.

Senioranalytiker Niels Storm Knigge fra tænketanken Kraka har regnet på et nyt lønindeks, som Danmarks Statistik har udviklet, og han når frem til, at de offentligt ansattes løn er sakket en del bagud fra 2016 til 2019.

Nemlig med 1,6 procent svarende til 4,2 milliarder kroner. Hvis de penge blev fordelt ligeligt på alle offentligt ansatte var der cirka 5.000 kroner til hver.

Indeks måler forskelligt

Danmarks Statistiks lønindeks bruges til at beregne værdien af reguleringsordningen, som i de offentlige overenskomster sikrer de ansatte 80 procent af lønudviklingen på det private område. Eller modregner samme procentandel, hvis de offentlige lønninger tager føringen.

”I det nuværende lønindeks sammenligner man lønnen hos en gennemsnitlig offentlig ansat med en gennemsnitlig privat ansat,” forklarer Niels Storm Knigge.

Det betyder for eksempel, at kommer der flere lavtlønnede ind på det private arbejdsmarked, så falder gennemsnitslønnen her, og offentligt ansatte får en mindre regulering. Og hvis det offentlige ansætter flere akademikere, stiger gennemsnitslønnen her og nedregulerer dermed andres løn.

”I det nye indeks modstiller man sammenlignelige grupper på de to områder, så det er bedre til at måle den enkeltes løn. Her går det ikke ud over sosu’ers eller sygeplejerskers løn, at der kommer flere akademikere i det offentlige eller flere lavtlønnede i det private,” siger Niels Storm Knigge.

Hvad skal lønreguleringen bruges til?

Han vil ikke vurdere, hvilket lønindeks der er bedst. Det afhænger af, hvad reguleringsordningen skal bruges til.

Det nuværende indeks sikrer en nogenlunde parallel lønudvikling på det offentlige og private område samlet set. Mens det nye er bedre til at sikre ensartet lønudvikling mellem private og offentlige faggrupper.

”Så hvis målet er, at det offentlige skal være konkurrencedygtigt på lønnen, så er det nye indeks mest retvisende. Lønforholdet mellem for eksempel en lærer og en tømrer bør jo ikke påvirkes af, at der kommer mange lavtlønnede i private job.”

Niels Storm Knigge peger på, at det nye indeks ikke var udviklet ved OK18, og han er spændt på, om det kommer til at spille en rolle ved næste overenskomstforhandling i 2021.

FOA vil have regnestykke over længere tid

Mona Striib, der er formand for både FOA og Forhandlingsfællesskabet, vil gerne se beregninger med det nye lønindeks over en længere periode, inden hun vil anbefale det.

”Men det virker umiddelbart mere retvisende. Det er positivt, at det i højere grad tager højde for forskydninger mellem personalegrupperne,” siger hun.

Mona Striib mener også, at beregningerne med det nye lønindeks underbygger fagforeningernes holdning ved forhandlingerne om OK18.

”Jeg sidder klart med det indtryk, at vi havde ret, da vi sagde til arbejdsgiverne, at de offentligt ansatte ikke har fået for meget i forhold til de private. Så vi regner med, at den snak er forstummet,” siger hun.