Annonce

Mange mennesker til møde ved langborde

Tema: Kongres 2019

Se hvem der stiller op til kampvalg i FOA


Når FOA holder kongres til oktober bliver det med kampvalg på en række centrale politiske poster. Se, hvem der kommer til at kæmpe om pladserne i FOAs politiske ledelse.

Annonce

Det er FOAs 604 delegerede på kongressen, der bestemmer, hvem der skal bestride de vigtige politiske poster de kommende tre år. (Arkivfoto) Jørgen True

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Fredag udløb fristen for at melde sit kandidatur til en række politiske poster i FOA, og der er flere kandidater i spil.

Blandt andet på posten som forbundssekretær, hvor der bliver kampvalg, når FOAs 604 delegerede samles til kongres i oktober måned.

Formand og næstformand fortsætter

Kongressen er FOAs øverste myndighed og består af delegerede fra FOAs 38 afdelinger. De delegerede udstikker en kurs for, hvad FOA skal arbejde for den kommende periode. Kongressen samles normalt hvert tredje år, og i år bliver det den 9.-11. oktober. Der er dog forslag om, at næste kongresperiode skal være på fire år.

På kongressens sidste dag er der valg til posterne som forbundsformand, næstformand og forbundssekretær. Der er ingen modkandidater til formands- og næstformandsposten, hvor Mona Striib og Thomas Enghausen genopstiller.

Til de tre poster som forbundssekretær er der fire kandidater, og der skal derfor være kampvalg, hvis kongressen fastholder de tre poster. Se kandidaterne neden for.

Helena Mikkelsen, nuværende forbundssekretær, genopstiller. Pressefoto FOA
Jens Nielsen, nuværende forbundssekretær, genopstiller. Pressefoto FOA
Maria Melchiorsen, faglig sekretær i FOA Nordsjælland. Opstiller som forbundssekretær. Privatfoto
Dorthe Isager, afdelingssektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA Vestsjælland. Opstiller som forbundssekretær. Privatfoto

Kampvalg i to sektorer

I dagene umiddelbart inden kongressen samles, afholder sektorerne deres årsmøder. Her vil der i Pædagogisk Sektor være kampvalg til formandsposten, da to personer har meldt deres kandidatur – nemlig den nuværende formand Mogens Bech Madsen samt Kim Henriksen, afdelingssektorformand for Pædagogisk Sektor i Herning.
Mogens Bech Madsen, sektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA. Genopstiller. Pressefoto FOA
Kim Henriksen, afdelingssektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA Herning. Opstiller som sektorformand i Pædagogisk Sektor i FOA. Privatfoto

I Teknik- og Servicesektoren skal der vælges ny næstformand, da den nuværende næstformand Jan Nonboe stopper. To kandidater kæmper om posten, nemlig Hans Erik Pedersen, afdelingssektorformand for Teknik- og Servicesektoren i FOA Vestsjælland og Thomas Brücker Larsen, formand for FOA Brand og Redning, FOA 1.

Der vil senere i august blive mulighed for at læse mere om kandidaterne på foa.dk, lige som det vil være muligt at møde kandidaterne på en række præsentationsmøder det kommende stykke tid.

For at deltage i præsentationsmøderne til forbundssekretærposten skal man være kongresdelegeret. Se datoer for møderne nederst i denne artikel eller læs mere om arrangementerne her.

Kandidaterne til næstformandsposten i Teknik- og Servicesektoren kan du møde på en række regionale præsentationsmøder.

Hans Erik Pedersen, afdelingssektorformand for Teknik- og Servicesektoren i FOA Vestsjælland. Opstiller som sektornæstformand i Teknik- og Servicesektoren i FOA. Privatfoto
Thomas Brücker Larsen, formand for FOA Brand og Redning, FOA 1. Opstiller som sektornæstformand i Teknik- og Servicesektoren i FOA. Privatfoto

Mød kandidaterne til posten som forbundssekretær

20. august klokken 17-19: Staunings Plads, Region Hovedstaden

21. august klokken 17-19: FOA Vestsjælland, Slagelse

16. september klokken 17-19: FOA Kolding

18. september klokken 17-19: FOA Nordjylland

24. september klokken 17-19: FOA Viborg

Note: For at deltage skal du være kongresdelegeret og tilmelde dig mødet i din lokale afdeling. Læs mere om de kommende arrangementer, og hvordan du tilmelder dig.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev