Jo mere en SFO-plads koster, jo færre børn fra lavindkomstfamilier er der at finde i fritidsordningen. Det viser nye tal fra en ny
FOA-undersøgelse.
Rasmus Kjeldahl er direktør for Børns Vilkår. Han ser undersøgelsen som et vigtigt bidrag til debatten om børnefattigdom, der kan kaste lys over konsekvenserne ved høje priser på SFO'er og fritidshjem.
”Dem der har allermest behov for at blive inkluderet, de bliver ramt af lav indkomst og forældrebetaling. De får ikke den stimulering af sprog og viden, som kan mangle i ressourcesvage miljøer,” siger Rasmus Kjeldahl.
Undersøgelsen sammenligner andelen af børn i SFO og på fritidshjem med deres forældres økonomi. I beregningerne er der taget højde for familiens indkomst og antallet af familiemedlemmer.
Det er særligt blandt de ældre børn, at prisen har en betydning. Blandt de ni-årige er andelen af børn fra lavindkomstfamilier på 65 procent i fritidstilbuddene sammenlignet med andelen børn af højindkomstforældre, som er på 90 procent.
Mogens Bech Madsen, som er formand for Pædagogisk Sektor i FOA, er bekymret over den ekskluderende effekt, som en høj forældrebetaling har.
”Det skaber en helt urimelig social ulighed, hvor nogle børn udelukkes fra fællesskabet,” siger Mogens Bech Madsen.
For at give dårligere stillede børn samme mulighed som resten, foreslår han en grænse for forældrebetalingen på 30 procent.
”Ligesom på dagtilbudsområdet bør der indføres et loft for, hvor meget forældrene skal betale for SFO. Jeg mener, at egenbetalingen bør fastsættes efter samme vilkår som de øvrige dagtilbud,” siger Mogens Bech.
Rasmus Kjeldahl mener ikke, at et loft på egenbetaling løser problemet, men er urealistisk for kommuner med presset økonomi.
”Mange af de inkluderende tilbud er til middelklassen, som har gode indkomster. Et loft på betaling går hen og bliver en fordel for dem, som i forvejen bruger tilbuddene. Men dem, som er ekskluderet, er måske også ekskluderet under sådan et loft,” siger direktøren for Børns Vilkår.
Han mener, at det skal håndteres ved en differentieret løsning, hvor kommunerne eventuelt tilbyder fripladser og ser på, hvilke forældregrupper der har råd til at betale mere for ordningen.