Annonce

To ældre mennesker kærtegner hinanden ude i vandet ved strand

Pensionen fra jobbet løfter din levestandard markant

Af Finn Danielsen
Journalist

FOAs medlemmer får som pensionister arbejdsmarkedspension oveni folkepensionen, men 4 ud af 10 danske pensionister må klare sig primært med offentlige ydelser.

Annonce

Hvis drømmen om et godt pensionistliv skal gå i opfyldelse, kræver det på nogle - men ikke nødvendigvis alle - områder en god økonomi. Og det kan arbejdsmarkedspensionen være med til at sikre.  Colourbox

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Selvom pensionsbidrag i løbet af de seneste 30 år er blevet en fast del af overenskomster på både det private og det offentlige område, lever mange danske pensionister stadigvæk alene af folkepension og eventuelt supplerende ydelser som ældrecheck, boligydelse og varmetillæg.

41,2 procent af pensionisterne får ikke nogen løbende arbejdsmarkedspension (herunder tjenstemandspension), viser beregninger fra ATP. 

Læs også: Ulighed i løn trækker spor ind i alderdommen

”De godt 40 procent af pensionisterne lever af offentlige ydelser og ATP. Og måske af noget kapitalindkomst uden for pensionssystemet,” forklarer Michael Jørgensen, der er analysechef i ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension).

Mellemindkomster vinder på jobpension

Han mener, at arbejdsmarkedspensionerne har haft stor betydning for levestandarden blandt pensionisterne.

”Ja, for søren, det kan man vist ikke bestride. For selv om der både sker modregning og beskatning af arbejdsmarkedspensionen i forhold til de offentlige ydelser, så får man en højere pensionsindkomst. Det gælder især efter de seneste sænkelser af modregning og beskatning af private pensioner. Får man for eksempel årligt 50.000 - 100.000 kroner i ekstra bruttoindkomst, så er det jo meget oveni en folkepension på omkring 150.000 kroner for en enlig.”

Det er især mellemindkomster, der har fået noget ud af arbejdsmarkedspensionen. De højeste indtægtsgrupper har altid haft arbejdsmarkedspension eller andre indkomster, og dem i bunden med svag tilknytning til arbejdsmarkedet får ikke rigtig glæde af den, påpeger Michael Jørgensen.

”Så det er i midten af indkomstskalaen, at det rykker, og det var jo også det, fagforeningerne kæmpede for i 1980’erne. Så den mission er lykkedes,” siger han.

Pension på dagpengeniveau

FOAs medlemmer kan årligt regne med at få 46.000 – 69.000 kroner udbetalt i arbejdsmarkedspension, afhængigt af lønniveauet på deres arbejdsområde. Det viser modelberegninger fra pensionsselskabet PenSam.

Læs også: Farvel til arbejdslivet: Vivi har lagt planer for sin tredje alder

Når den indtægt lægges oveni folkepensionen, vil et gennemsnitligt FOA-medlem som pensionist kunne forvente en indtægt, der cirka svarer til højeste dagpengesats (i dag 18.866 kroner om måneden). Nogle lidt mere, andre lidt mindre. 

Dermed har de fleste FOA-medlemmer udsigt til en bedre økonomi end mange af de pensionister, der ikke får arbejdsmarkedspension.

De fattigste pensionister 

Hver sjette danske folkepensionist befinder sig i risiko for relativ fattigdom, sådan som den er defineret i EU. Det viser en undersøgelse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Disse pensionister har cirka 10.000 kroner om måneden til rådighed efter skat, og de oplever ofte at blive hægtet af socialt, viser undersøgelsen, som forsker Rikke Nøhr Brünner har gennemført.

Fælles for de folkepensionister, hun har talt med, er, at de ikke har haft en arbejdsmarkedspension og heller ikke private pensionsopsparinger. De har en stram økonomi, der sjældent giver råd til at invitere gæster, tage på ferie eller købe gaver til familien.  

”De klarer sig, men bliver hægtet af på nogle områder, hvor der er nogle standarder for, hvad der er normalt i samfundet,” siger Rikke Nøhr Brünner.

Hun fortæller, at det især handler om ældre fra en generation, hvor kvinder kun havde meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange var hjemmegående.

”Når man lever så skrabet, tæller hver en krone. Og det ville gøre en kæmpe forskel for dem, hvis de havde en arbejdsmarkedspension,” siger Rikke Nøhr Brünner.

Nogle klarer sig uden arbejdsmarkedspension

Resten af de pensionister, der ikke har en arbejdsmarkedspension, er en uensartet gruppe og derfor svær at beskrive, fastslår Claus Blendstrup, der er chefkonsulent i ÆldreSagen.

Læs også: 4 ting du bør vide om din pension

De udgør cirka en fjerdedel af landets mere end en million pensionister og har det altså økonomisk bedre end de fattigste. 

”Der kan være tale om meget forskellige indkomstniveauer. Men det drejer sig helt klart om den ældre del af pensionisterne, som er gået på pension, inden der var noget, der hed arbejdsmarkedspension. Eller som har indbetalt så lidt til arbejdsmarkedspension, at de har fået den udbetalt som éngangsbeløb,” siger han.

Claus Blendstrup peger endvidere på, at selvstændige typisk ikke har en arbejdsmarkedspension, men individuel pensionsopsparing:

”Andre i gruppen supplerer måske folkepensionen med lån i huset, afkast fra aktier og obligationer eller har arbejdsindtægter ved siden af.”

Folkepension langt ind i fremtiden

60 år inde i fremtiden, nemlig i år 2080, vil hver anden pensionskrone stadigvæk komme fra det offentlige og ATP. I 1995 var det 85% og i 2015 78%.

Kilde: ATP 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies