Som så mange andre FOA-medlemmer har social- og sundhedsassistent Denice Jensen oplevet omstruktureringer og et så stort arbejdspres, at hun ikke længere kunne stå inde for sin faglighed.

I januar 2019 blev flere afdelinger i hjemmeplejen i Helsingør Kommune, hvor hun arbejdede som planlægger og koordinator, slået sammen, og det medførte kaos og ekstra arbejdspres. Blandt andet var hun nødt til at lave så stramme kørelister, at der kunne være op til 35 besøg på en aftenvagt. 

Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården

”Vi manglede personale, der var meget sygdom, og jeg oplevede kolleger, der var rigtig stressede. Jeg gik ofte hjem fra arbejde med ondt i maven og en følelse af at være utilstrækkelig,” sagde Denice Jensen i en debat på Folkemødet torsdag om, hvorfor offentlige ansatte holder deres mund.

Denice Jensen kunne ikke leve med, at nogle borgere ikke fik den hjælp, de plejede at få, og gik derfor til ledelsen med sin kritik. Som arbejdsmiljørepræsentant følte hun, at hun havde opbakning fra sine kolleger – i hvert fald på tomandshånd. Men da kritikken skulle ud i det åbne rum, forstummede den.

”Jeg råbte højt, men følte, at jeg stod meget alene, da det skulle siges opad i systemet.”

Et spørgsmål om kultur

Ud over Denice Jensen deltog to arbejdsgiverrepræsentanter i debatten - Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune (S), og Christian Boel, regionsdirektør i Region Nordjylland. Også FOA og Djøf var repræsenteret i debatten.

Læs også: Nadia stukket ned på jobbet: Efter hun fortalte om det, blev hun opsagt

Ifølge FOAs næstformand, Thomas Enghausen, sker der ofte det, at et systemproblem bliver til et individuelt problem, sådan som Denice Jensen oplevede det.

“Der er klokkeklare regler i vejledningen fra Justitsministeriet om, hvad offentligt ansatte må ytre sig om. Reglerne er på papiret i orden. Det her handler om kultur,” sagde han.

Steen Christiansen, der ud over at være borgmester, er næstformand i KL’s Løn- og Personaleudvalg, understregede, at det ikke er i orden, at ansatte ikke tør ytre sig.

”Første forudsætning for at arbejde med et problem er at kende til det. Vi kan ikke have på samvittigheden, at vores ansatte har ondt i maven. Kommunerne har også en interesse i, at arbejdsmiljøet er i orden,” sagde han.

Kæmper for en bedre ældrepleje

Denice Jensen følte ikke, at hendes kritik blev taget alvorligt. Hun gik ned med stress og endte med at sige op som planlægger. I dag arbejder hun som udekørende i hjemmeplejen i samme kommune. 

Læs også: Omsorgsmedhjælper råbte op: Fik droppet besparelser

”Jeg elsker at være i hjemmeplejen, og jeg vil gerne kæmpe for, at vi får bedre forhold. Men vi bliver nødt til at stå sammen og sige: Vi vil ikke arbejde under så meget pres. Vi skal have tid til at reflektere og bruge vores ytringsfrihed. Det nytter ikke noget, at vi har så travlt, at alle bare passer hver sit.”

Hun sætter pris på, at kolleger har rost hende for, at hun sagde fra.

”Det er dejligt, men jeg kunne godt tænke mig, at de turde sige det højt og ikke kun til mig, så jeg ikke stod så alene.”