Et nyt udkast til en revideret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed kan i sidste ende være med til at lægge låg på ytringsfriheden.
Det vurderer Rasmus Willig, der forsker i offentligt – og privat ansattes ytringsfrihed på Roskilde Universitet. Han fortæller, at udkastet skaber mere forvirring end klarhed om, hvad man som offentligt ansat må udtale sig om.
“Det, der er foruroligende, er, at en vejledning skal skabe klarhed. Men udkastet er struktureret på den måde, at der lægges mere vægt på forbeholdene end mulighederne for at ytre sig,” siger Rasmus Willig fra Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på Roskilde Universitet.
Tvivl om ytringer
De offentligt ansatte udfører opgaver på vegne af samfundet. Derfor er det også i samfundets interesse, at de tør ytre sig, hvis de eksempelvis støder på svigt af borgernes sundhed eller dårlige forvaltning af vores allesammens skattekroner.
Men udkastet fra Justitsministeriet er skrevet sådan, at man som ansat kan blive i tvivl om, hvilke forhold man må råbe op om, uden at man bagefter bliver mødt med en fyring eller andre negative konsekvenser.
“Teksten står uden pædagogiske eksempler. Det betyder, at man meget vel kan antage, at man kommer mere i tvivl om, hvad man må ytre sig om, end man bliver hjulpet til at ytre sig om kritisable vilkår, som offentligheden burde have kendskab til,” slår Rasmus Willig fast.
Problematisk formulering
Særligt en formulering i udkastet vækker skepsis hos Rasmus Willig. I udkastet står der, at den ansatte bør have med i overvejelserne, om ytringen kan have “negative konsekvenser for tredjemand eller myndigheden.”
“Det er der, hvor det bliver mest indskrænkende. Det er jo et fortolknings spørgsmål, hvorvidt det har negative konsekvenser for myndigheden. For hvem skal afgøre, hvornår en ytring har negative konsekvenser,” siger Rasmus Willig.
Han gør opmærksom på, at ytringer, der har en negativ konsekvens for myndigheden, kan være i samfundets interesse.
FOA: Modige ansatte skal hædres
I det daglige tager FOAs medlemmer sig blandt andet af børn, ældre og udsatte borgere med handicap. På disse områder har skatteborgerne en klar interesse i, at de ansatte tør råbe op om fejl og svigt i forvaltningen af pengene fra samfundets fælleskasse, påpeger Mona Striib, formand for FOA.
”Der burde være den fornemste anerkendelse af de offentligt ansatte, som kerer sig så meget om, at de svageste i det her samfund bliver behandlet ordentligt, at de råber op. Christiansborg burde hylde de medarbejdere,” siger hun.
Politisk makværk
Gennem de seneste år har der været gentagne afgørelser fra Ombudsmanden, der slår fast, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig kritisk om deres arbejdsgiver, så længe det sker fagligt og sagligt.
Senest fik
to FOA-medlemmer fra Aabenraa Kommune medhold i, at de gerne måtte advare om flytningen af 235 handicappede børn til grænsebyen Kruså, fordi de vurderede, at flytningen ville skade børnenes trivsel og fagligheden på arbejdspladsen.
Men på trods af Ombudsmandens gentagne afgørelser i de ansattes favør, har man alligevel indskrevet bemærkninger i teksten, der kan begrænse de ansattes lyst til at ytre sig. Det gør Mona Striib vred.
”Det er simpelthen politisk makværk og i den grad et vink med en vognstang om, at man (fra politisk side) faktisk ønsker at begrænse offentligt ansattes ytringsfrihed. Det bliver jeg virkelig vred og pikeret over,” siger hun og fortsætter:
”Det kan ikke tolkes som andet end et forsøg på at lægge låg på, så vores medlemmer ikke kan fortælle borgerne om, hvordan virkeligheden er, så politikerne kan blive ved med at spare i den offentlige sektor,” siger Mona Striib.