Mandag er udedag i Dalby Børnehus. Pædagogisk assistent Tina Wadum Nielsen og pædagogmedhjælper Stine Nymann Krüger sidder på hug i garderoben og får med erfaren hånd alle små børnefødder pakket ind i sokker og støvler. Fra garderoben forbi legetøjsbunker og barnevogne og ude på legepladsen løber en lille hær af flyverdragter.
På en væg over barnevognene hænger en stor tavle. På den står personalets navne, mødetider og aftaler skrevet. Hvem åbner, hvem står for putning, og hvem går tidligt i dag. Ved siden af tavlen ligger en svamp. For det hele kan hviskes ud igen.
Læs også: 5 gode råd: Sådan taler du åbent om stress
I Dalby Børnehus har de ansatte 'selvstyre'. De er med til skemalægning, styrer selv vikardækning og indkøb til stuerne uden at skulle bede ledelsen om lov. Tillid og mindre kontrol er nøgleord. Både fra ledelsens side og kollegerne imellem. Og det har mindsket sygefraværet og ikke mindst hjulpet på trivslen, fortæller Tina:
"Nu er jeg meget mere sprudlende og glad og har lyst til at gå på arbejde. Det havde jeg også før, men der gjorde jeg det kun for børnenes skyld. I dag gør jeg det også for mine kolleger," siger hun.
Fleksibilitet smitter
Hver fredag samles personalet og planlægger uge- og månedsskemaer. I vagtplanen bliver der taget højde for ansattes fritidsaktiviteter og ønsker. En skemalægger kommer med et udkast som gennemgås og godkendes af personalet. Det betyder, at alle ved, hvem der er væk hvornår.
Læs også: Hvert femte FOA-medlem har været syg af stress
Der er stort fokus på, at skemaerne skal være fleksible. Det har smittet af på de ansatte, fortæller Stine og Tina. Men det vigtigste er, at der altid er nok på arbejde. Også i ydertimerne, som før var dårligt bemandet:
"Vi lægger stadig meget vægt på, at det er huset, der hænger sammen. Arbejdet kommer først," siger Tina, som for tre år siden selv gik ned med stress. Blandt andet fordi hun følte sig alene med børnene i ydertimerne.
Personalet er én enhed
Uden for på legepladsen er der gang i sandkagebagningen og scooterkørsel. En lille fyr får sparket til sin egen fod og lander lige på maven. En pædagog hjælper ham lynhurtigt op igen, og han kaster armene om hendes hals.
"Se," siger Stine. "Hun tager ham, selvom han er fra vores stue."
I dag ser personalet sig mere som én enhed fremfor individuelle stuer. Det gjorde de ikke før. Nu kender alle voksne og børn hinanden. Det har givet børnene ro, og det har styrket kollegaskabet, fortæller Stine:
"Før var der meget snak i krogene, når folk var syge. Det er der ikke nu. Vi er bedre til at sige tingene ligeud, og vi ved, at når man er syg, er man syg," siger hun og tilføjer, at de sender hinanden 'god bedring'-sms'er, uden at det bliver opfattet som snageri.
Siden den nye struktur er blevet indført, er sygefraværet faldet drastisk, og ingen har været sygemeldt med stress.
Sådan gjorde de i Faxe Kommune
I 2016 havde Faxe Kommunes ansatte landets højeste sygefravær og et stort stressproblem. Som forsøg kom der derfor et nyt tiltag i dagtilbuddene i Område Midt i Haslev, hvor de ansatte skulle have mere ansvar og større frihed.
Personalet må nu købe ind til stuerne og ringe efter vikarer uden tilladelse fra ledelsen. De bliver spurgt ind til vagtønsker og fritidsaktiviteter, når der skal lægges skemaer. Det store fokus på planlægning har gjort, at de ansatte føler sig mere hørt, og at der altid er styr på bemandingen.
Områdeleder i Område Midt, Rene Busch Jensen, fortæller, at fleksibiliteten og ansvaret har gjort, at det er nemmere at tale om sygefravær, fordi der nu kan gøres noget ved det. Snageri er blevet til omsorg i personalegruppen.