Da kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen trådte i kraft 1. oktober 2016, blev mange flere børn fattige. Det har alvorlige konsekvenser for både børnene og samfundet. Og det er en skamplet på vores såkaldte velfærdssamfund. 

Familier under kontanthjælpsloftet mister op til 3.000 kroner om måneden, og rammes de også af 225- timers reglen, kan familiens indkomst blive halveret. 

Læs også: Kontanthjælpsloftet giver 11.000 børn et liv i fattigdom

I 2017 var der ifølge beskæftigelsesministeren over 62.000 børn, der var ramt af enten kontanthjælpsloftet eller 225-timers reglen. Dertil kommer et stort antal, der er ramt af integrationsydelsen.

Fordelingen af fattige børn er meget skæv. I kommuner som Langeland, Lolland og Guldborgssund lever omkring syv procent af børnene i familier under fattigdomsgrænsen. 

I rige kommuner som Egedal, Allerød og Gentofte gælder det omkring to procent af børnene. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har vist, at bare et enkelt år i en lavindkomstfamilie medfører ringere muligheder for børnene senere i livet.

Andelen af fattige børn, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er 87 procent, mens tallet er 95 for børn i velstillede familier. Konsekvenserne af, at børn vokser op i fattigdom, er både menneskelige, samfundsmæssige og økonomiske. 

Det kolliderer også med regeringens målsætning om at yde en stærkere indsats for udsatte børn i de første 1.000 dage. Stigende fattigdom vil i høj grad øge netop de problemer, som regeringen nu ønsker at forhindre med en bedre indsats i de første 1.000 dage.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.