Mens fagforeninger og arbejdsgivere ruster sig til en storkonflikt i den offentlige sektor, forsøger forligsmanden lige nu at skabe enighed mellem parterne.
Læs også: Se hvem kommuner og regioner - vistnok - vil sende hjem
Vi hører ikke meget om, hvad der sker, for forhandlingerne er omfattet af tavshedspligt. I hvert fald indtil forligsmanden giver særlig tilladelse til, at bestemte forhold kan refereres.
Forligsmanden er i dette tilfælde en kvinde, nemlig den 72-årige jurist Mette Christensen. Man slipper dog ikke godt fra at kalde hende forligskvinde. Det har blandt andre FOAs formand Dennis Kristensen erfaret, da han fik et verbalt rap over fingrene for titulere hende sådan.
Respekteret og erfaren forligsmand
Mette Christensen har generelt ry for at være en bestemt dame, og hun nyder pænt med respekt blandt de stridende parter, som hun nu skal forsøge at bringe tættere på hinanden. Hun har været forligsmand siden 1993, så det er også en erfaren kvinde, der sætter rammerne for forhandlingerne.
Læs også: Sådan vil lockout ramme dig
Forligsmanden kan indkalde til møder, som det passer hende, og parterne er forpligtet til at møde op. De kan faktisk afhentes af politiet, hvis det ikke skulle ske.
Mette Christensen har temmelig meget magt til at styre rundt med forhandlerne, når hun forsøger at finde et grundlag for en mæglingsskitse, som begge parter kan acceptere.
”Forligsmanden bidrager til parternes egne forhandlinger på en måde, så de kan finde deres egne løsninger. Hun kan kun fremsætte et mæglingsforslag, hvis ingen af parterne direkte modsætter sig det,” siger Jørgen Steen Madsen, professor emeritus fra Københavns Universitet, der har forsket i de offentlige overenskomster gennem mange år.
OK18 er en helt unik situation
Jørgen Steen Madsen peger på, at forligsmanden tidligere har spillet en begrænset rolle i den offentlige sektor, men altid været omdrejningspunktet på det private arbejdsmarked. Han kalder situationen omkring Overenskomst 2018 for ’helt unik’, fordi hele den offentlig sektor er i konflikt. Dermed er der intet forlig på et enkeltområde, som forligsmanden kan tage udgangspunkt i.
”I den offentlige sektor har forligsmanden haft mest succes som ’fejebakke’, når det drejede sig om mindre organisationer, der skulle samles op i allerede indgåede større forlig. Mens mægling ofte er mislykket, når det handlede om at skabe løsninger på store områder,” siger Jørgen Steen Madsen.
Læs også: Konflikt rykker tættere på: Det betyder det for dig
Han mener også, at komplicerede emner giver særlige vanskeligheder for forligsmanden.
”Lærernes arbejdstid er for eksempel en svær sag at skabe forlig om, mens det er lettere at lave et kompromis mellem, om der skal en krone mere eller mindre på timelønnen.”
Forligsmanden kan udsætte konflikten
Forligsmand Mette Christensen har også kompetence til at udsætte strejke- og lockoutvarsler, hvis hun har brug for mere tid til skabe enighed. Hun kan udsætte konflikten i to gange to uger, men hun kan også give op og lade konflikten køre fra 4. april (strejker) og 10. april (lockout).
Læs også: Dennis Kristensen om lockoutvarsler: Det er total krig fra deres side
Hvis det lykkes forligsmanden at udarbejde et mæglingsforslag, som kan sendes til afstemning, gælder der særlige regler ved denne afstemning. Hun kan kæde forskellige områder sammen, så for eksempel resultatet af afstemningen blandt FOAs medlemmer blandes med stemmerne fra andre forbund.
Det er også sværere at stemme et mæglingsforslag ned. For mens urafstemninger om en overenskomst normalt afgøres ved almindeligt flertal, så er det sværere at nedstemme et mæglingsforslag.
Stemmeprocenten skal nemlig være mindst 40 procent, for at et nej-flertal kan afvise mæglingsforslaget. Hvis stemmeprocenten er mindre, skal nej-sigerne udgøre mindst 25 procent af alle stemmeberettigede.