I skrivende stund er det umuligt at forudse, hvordan overenskomstforhandlingerne ender. Men allerede nu kan vi uddrage lidt lærdom af forløbet. Lærerne er centrale medarbejdere i ethvert samfund. 

Hvis vi ikke har dygtige og engagerede lærere, får vores børn ingen god undervisning og dermed ikke de bedste forudsætninger for et godt liv. Samme melodi kan nynnes om mange offentligt ansatte. 

Derfor lægger det os meget på sinde, at lærerne og deres fagforening ikke tages som gidsler. Uanset om det er regeringen, kommunerne eller andre, der måtte forgribe sig. 

De har samme ret til at forhandle deres vilkår, som FOA har ret til at forhandle vilkårene for blandt andre ansatte på teknisk service-overenskomsten.

Det er rigtigt godt, at store dele af fagbevægelsen nu står sammen om at forfægte denne ret. 

Men ligesom vi skal være solidariske med lærerne – og dermed vores egne børn og børnebørn – så skal samme solidariske adfærd smitte af på de medlemsgrupper, der ikke har samme bevågenhed og ikke fylder så meget i den samfundsmæssige debat og økonomi. 

Så vi er mange, der ser frem til samme solidariske optræden til gavn for lavtlønnede husassistenter, badeassistenter, tekniske servicemedarbejdere og andre, der bestemt også udfylder en plads i samfundsmaskineriet. 

Ting hænger sammen, og fagbevægelsen har et ansvar for at hele samfundet hænger sammen. Jeg håber, vi lærer rigtigt meget af OK18! 

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.