Hvis Jannie Maria Dahl kunne gøre noget om i dag, havde hun selv passet sine børn, når de var syge, og hun havde holdt de barnets sygedage, hun havde mulighed for.
”Jeg fortryder, at jeg fik dem passet og ikke selv tog dem. Jeg synes egentlig, det var et svigt. Og jeg skulle have været mere ligeglad med, at mine kolleger måtte løbe hurtigere, for det gør jeg også, når de er væk,” siger Jannie Maria Dahl.
Hun er 38 år og arbejder som pædagogisk assistent i en SFO på Skelgårdsskolen på Amager.
Læs også: Undersøgelse: Syge børn er det største problem for familiebalancen
Sendte børn af sted på Panodil
Sammen med sin mand har hun tvillingedrenge, der i dag er ni år gamle, og de er langt fra så hyppigt syge, som da de var mindre.
”Efteråret var altid værst. Først blev den ene syg, og så gik der en uge, så blev den næste syg. Og begge var ørebørn, så vi havde rigtig meget mellemørebetændelse. Den ene af drengene har fået lagt dræn fem gange,” siger Jannie og fortsætter:
”Jeg har haft sendt dem af sted på Panodil, og det er ikke okay. Hverken over for dem selv eller for over for pædagogerne,” siger Jannie.
Storebror passede børnene
Jannie har en storebror, der er førtidspensionist, så ofte var det ham, der passede drengene. Og ellers forsøgte Jannie og hendes mand at få det til at gå op ved, at den ene gik tidligere fra arbejde, og den anden mødte senere.
”Jeg havde kronisk dårlig samvittighed, og det var en kæmpe stressfaktor. Jeg synes, det var tarveligt over for børnene, at jeg gik, for de ville allerhelst have, at det var mig eller deres far, der passede dem, når de var syge,” siger Jannie.
Samtidig havde hun det svært ved, at hun vidste, at hun manglede på arbejdet.
”Jeg er meget sjældent syg selv, og jeg ved, hvordan det er at være i et hus, hvor der mangler personale,” siger Jannie.
Chefen manglede forståelse for syge børn
Jannie havde på et tidspunkt en chef, der ikke havde meget forståelse over for syge børn.
”Jeg havde engang en kollega, der fik at vide, at han ikke kunne have barn-sygedag. Han måtte finde en anden løsning. Det skete kun den ene gang, men det var nok til, at jeg selv overvejede at melde mig syg, hvis mine børn var syge,” siger Jannie.
Hun kunne have ønsket sig en større forståelse fra sin tidligere leder.
”Det er specielt dem, der ikke har børn, eller dem, der ikke kan huske, hvordan det er at have små børn, der øffer. Det ville være dejligt, at jeg ikke skulle have det dårligt med at passe mine børn, når de er syge, eller at jeg ikke skulle lyve om det, for det har jeg gjort engang imellem,” siger Jannie.