”Fra dag ét bliver man trænet til at se ned på andre faggrupper.”
Sådan siger 33-årige Anja Hallsson om at være sygeplejerskestuderende.
”I de teoretiske fag kunne jeg næsten ikke holde det ud. Det blev hele tiden sagt, at det var sygeplejerskerne, der havde det mest ansvarsfulde og vigtigste arbejde. Vigtigere end lægernes endda, da der er mere tid med patienterne,” siger Anja Hallsson.
Sosu’erne kiggede ned i bordet
Især havde hun det svært med undervisernes syn på sosu-assistenterne. Og hun husker hvordan de social- og sundhedsassistenter, der var på holdet for at læse videre til sygeplejersker, sad og kiggede ned i bordet, når underviserne var nedladende over for social- og sundhedsassistenterne.
For Anja Hallsson blev det kun værre, når hun skulle i praktik i klinikken.
”Det blev forstærket derude. Vi fik at vide, at vi kun skulle tale med sygeplejerskerne, hvis vi havde spørgsmål. Jeg ville gerne lære af social- og sundhedsassistenterne, som havde en meget lang erfaring på blandt andet plejecentrene, men det skulle jeg ikke,” siger Anja Hallsson.
”Der er desværre nogle sygeplejersker og ledende sygeplejersker, som giver udtryk for, at de føler sig mere værd end assistenterne, og det er ikke svært at forstå, når vi trænes i det fra første semester. Man bliver trænet i at diskriminere andre,” siger Anja Hallsson.
Der skal ikke være et vi og et dem
Den holdning kunne Anja Hallsson ikke forlige sig med.
”Jeg søgte ind på sygeplejerskeuddannelsen, fordi jeg rigtig gerne vil hjælpe andre og gøre en forskel. Men jeg kan ikke komme ud i et system, hvor jeg som nyuddannet sygeplejerske skal skrive under, hvis en assistent med 25 års erfaring skal tage kontakt til en forvagt,” siger hun.
”Mange assistenter bliver frataget arbejdsopgaver og nedprioriteret, mobbet og fyret, og mange frygter at miste deres job eller at gå ned med stress eller depression. Der skal ikke være et ’vi og et dem’ i sundhedsvæsenet, som der er nu. Der skal være et os. Det giver den bedste behandling og den bedste velfærd,” siger hun.
Stoppede på grund af tonen på uddannelsen
For kort tid siden valgte Anja Hallsson at stoppe på uddannelsen.
”Jeg kunne ikke kende mig selv i den tone. Men når jeg prøvede at italesætte det over for en underviser, fik jeg at vide, at der var forskel på faggrupper, og at man har forskellige teorier og forskellig praktik, og at vores arbejde er vigtigst,” siger Anja Hallsson.
Hun har, siden hun stoppede, sendt en mail til skolen, hvor hun beskriver problemerne og de ting, der blev sagt i undervisningen.
”Det er et meget stort problem på mange arbejdspladser, og det går ud over erfarne og dygtige mennesker som med rette frygter at miste deres job,” siger Anja Hallsson.
”Social- og sundhedsassistenter er nogle af de dygtigste mennesker på arbejdsmarkedet, og de fortjener og har ret til at blive anset og behandlet med respekt, at beholde deres jobs og deres arbejdsopgaver samt af kunne søge stillinger på lige fod med sygeplejersker,” siger Anja Hallsson.
DSR: Vi har ingen grund til at nedgøre hinanden
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, er ærgerlig over den oplevelse Anja Hallsson har haft på sygeplejeuddannelsen, og som hun først beskrev i et
debatindlæg i Berlingske.
”Vores holdning er, at vi løfter ingen mennesker ved at nedgøre dem. Og vi har ingen grund til at nedgøre hinanden. Vi har kun grund til at respektere hinandens fagligheder og udnytte, at vi kan noget forskelligt,” siger Grete Christensen.
Hun glæder sig over at kunne se på de kommentarer, der blandt andet er kommet på Facebook, at den holdning deles af sygeplejersker i klinikken, som arbejder side om side med social- og sundhedsassistenter.
”Der er aldrig noget, der er vokset ved at trykke på andre. Vejen til at vokse, sker ved at se på kvalifikationer og på, hvordan vi kan udnytte dem maksimalt,” siger hun.
FOA og DSR skulle tale sammen
Det er Grete Christensens oplevelse, at de afdelinger, der er lykkedes bedst med at samarbejde, er der, hvor der er arbejdet med plejeprofiler.
”Der har man fået sagt højt og talt om, hvem der gør hvad, og så undgår man tvivl om, hvem der må hvad,” siger Grete Christensen.
”Konklusionen kunne være, at FOA og Dansk Sygeplejeråd sammen skulle tale om, hvordan vi understøtter, at samarbejdet lykkes på arbejdspladsen. Når jeg ser en kommentar som denne, tænker jeg, at vi har ansvar for at få det her løftet i fællesskab,” siger Grete Christensen.