Hver anden medarbejder i det offentlige oplever, at normeringerne er blevet lavere i de fire år, der er gået siden sidste kommunalvalg. Det viser en medlemsundersøgelse fra FOA.
Blandt dem, der arbejder på sygehuse og hospitaler, er det 60 procent, der oplever, at de har fået færre kolleger.
Benny Gerhardt, teknisk portør og fællestillidsrepræsentant på Herlev Hospital, er en af dem.
Læs også: Halvdelen af de offentligt ansatte: Vi har fået færre kolleger
- Hvordan mærker du konsekvenserne af lavere normering i din hverdag?
"Det er en udvikling, hvor vi over de sidste 12 år er gået fra at være 12 portører til 7 portører på det tekniske område. Samtidig er de kvadratmeter, vi skal servicere, steget med 10-15 procent," siger Benny Gerhardt.
Læs også: Sosu: Det værste er utilstrækkeligheden
"Djøf-kulturen har gjort, at der er kommet tre gange så mange administrative medarbejdere, der indgår i den samlede lønpulje. Det er løntunge medarbejdere, og der bliver ansat færre portører."
Der er fire andre opgaver, der venter
"Det påvirker os på den måde, at før sørgede vi for, at tingene blev lavet ordentligt og omhyggeligt, så opgaverne ikke dukkede seks måneder senere. Nu afslutter man arbejdet så hurtigt, man kan, fordi der er fire andre opgaver, der står og venter."
"I stedet for at arbejde smartere for hele virksomheden, gør man det for sig selv, fordi man er tvunget til det. Det er noget skidt på den lange bane, men det er sådan, det er."
- Hvordan mærker du konsekvenserne af lavere normering i din hverdag?
Ida Hammer Ludvigsen, social- og sundhedsassistent på plejecenter i Aalborg: ”En beboer spurgte for eksempel i går, om jeg kunne
huske dengang, personalet havde tid til at spille spil med dem - og ja, det kan
jeg huske. Så den største konsekvens er nok, at beboerne ofte føler, at vi ikke
har tid til dem," siger Ida Hammer Ludvigsen. "De giver desuden ofte udtryk for, at det er synd for
os, at vi har så travlt, hvilket de jo overhovedet ikke burde skulle bekymre
sig om.”
Lars Horn
Mogens Jørgensen, teknisk
serviceleder, Kerteminde: ”Vi er for nylig blevet skåret en mand i vores teams, så vi
er gået fra 10 til 9 på grund af besparelser. Vi har fået at vide, at der er
opgaver, vi fremover ikke skal løse, men ikke hvilke," siger Mogens Jørgensen. "Vi har tydeligt mærket gennem årene, at der er blevet flere opgaver til
færre ansatte. For første gang i hele min karriere – jeg har snart 25 års
jubilæum – har jeg oplevet, at en kollega blev sygemeldt med stress og derefter
var nødt til at stoppe. Han er efterfølgende blevet tilkendt førtidspension. Vi
får også færre ansøgninger til ledige stillinger, der før var meget
populære."
Robert Wingler
Tine Andersen, pædagogmedhjælper i vuggestue, Maribo: "Jeg
synes, at det er gået den gale vej over de sidste 10-15 år. Særligt de senere
år er mange kolleger gået ned med stress, fordi de ikke kan følge med de mange
arbejdsopgaver," siger Tine Andersen. "Det er min oplevelse, at der er flere børn til færre voksne på stuerne i
børnehaven, og det gør sig også gældende i vuggestuen. Jeg synes også, at en af
konsekvenserne ved flere børn er, at der er mange konflikter mellem børnene. Og
så er vores fysiske arbejdsmiljø blevet dårligere, fordi vi har mindre plads,
nu hvor der er flere børn."
Jørgen True
Gitte Ellen Nielsen, social- og sundhedsassistent på
socialpsykiatrisk Center i Sorø: ”Beboerne på mit bosted er blevet mere stressede. De trækker
sig fra fællesskabet, fordi de oplever, at personalet ikke har den nødvendige
tid. De har fået det meget dårligere psykisk med flere indlæggelser," siger Gitte Ellen Nielsen. "Som personale er det utilstrækkeligheden, der er værst. At man ofte går
hjem med dårlig samvittighed. Der er begyndt at brede sig en holdning, som
tidligere var utænkelig: Nu går vi på arbejde for at tjene penge. Tidligere var
det for at gøre en forskel.”
Jørgen True