Børnenes lange skoledage og forældrenes travle arbejdsdage råber på gode, sunde skolemadsordninger – til en rimelig pris. Dem findes der heldigvis mange af. Nogle af dem kræver godt nok store investeringer og store driftstilskud og er derfor en udgift for kommunerne, men på sigt tror jeg godt, at det kan betale sig at investere i gode madvaner helt fra barndommen.
Det er dejligt at se, at der også er skoler, der selv finder på gode løsninger, som det er nemt for andre at kopiere. På Højvangsskolen i Aarhus har de haft en kantinebod i mange år – med forskellige konstruktioner, forskellige succesrater og vekslende størrelse på underskuddet.
Det imponerer mig, at de nu gennem et par år har haft en ordning, der er så god, at også Fødevarestyrelsen har fået øje på den. I sit oplæg til bedre og sundere skolemad – ‘Måltidsmærket’ – har styrelsen brugt kantineleder Tina Kejser som inspiration.
Hun er nemlig ikke bare god til at lave mad. Hun er også god til at sætte de unge i arbejde. Der er venteliste for at få en tjans i køkkenet i dagens to store frikvarterer. Hun gør det sjovt for børnene at gøre en indsats for, at de selv, kammeraterne og lærerne kan få et sundt frokostmåltid. Børnene siger selv, at de lærer en masse ved at arbejde i køkkenet. Nogle af dem får opbygget selvtillid ved at få nye kompetencer. Og, som Tina Kejser fremhæver, børnene oplever glæden ved at samarbejde og gøre noget godt for andre.