Annonce

Et træningsbræt hvorpå en person har stillet sin fod op på

Forsker: Derfor bør sosu'er træne mere


Træning kan halvere sygefraværet. Så sørg for at få det ind i arbejdstiden, lyder rådet fra forsker til sosu’er.

Annonce

Træning forbedrer din sundhed og reducerer samtidig risikoen for en række livsstilssygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og slidgigt.  Colourbox

Af Sofie Janerka
Journalist

Annonce

Træning i arbejdstiden gør underværker for helbredet – både fysisk og mentalt. Ved at træne intensivt en time om ugen med en instruktør, kan sygefraværet halveres, samtidig med at arbejdsglæden stiger. Det gælder særligt, når man træner sammen, viser studier af forsker ved Syddansk Universitet Just Bendix Justesen.

Han forsker i effekten af træning i arbejdstiden, og hans forskning har vist, at ud over at få sygefraværet ned og gøre medarbejderne mere effektive, øger struktureret træning også medarbejdernes arbejdsglæde – blandt andet fordi de er sammen om træningen. Det er særlig vigtig viden i forhold til social- og sundhedsmedarbejdere.

Tidligere undersøgelser fra Statens Folkesundhedsinstitut viser nemlig, at FOAs sosu-medlemmer oftere døjer med sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og slidgigt, samtidig med at de både ryger mere og vejer mere end gennemsnittet af befolkningen. 

Ethvert aktivt afbræk i hverdagen er kærkomment og godt. 

Just Bendix Justesen, forsker ved Syddansk Universitet

Træn i arbejdstiden

“Sosu’er går meget og har mange forflytninger i løbet af dagen. Men det bliver ensformigt, og derfor har de brug for at få styrke- og konditionstræning ind i hverdagen for at kunne holde til det hårde arbejde,” siger Just Bendix Justesen. 

Han opfordrer arbejdspladserne til at give medarbejderne en times motion med instruktør om ugen i arbejdstiden – og planlægge det sådan, at nogen træner, mens andre dækker arbejdet ind. 

“Det er nødvendigt med struktur, men jeg oplever til gengæld, at kollegerne gerne vil hjælpe hinanden og dække ind – særligt når de begynder at mærke de positive effekter af træningen,” siger forskeren. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev