Annonce

Britta Larsen står i et industrikøkken og steger frikadeller, iført hvid uniform med navneskilt

Tema: Snapshot

Køkkenet er plejehjemmets hjerte


Frisklavet, gammeldags, god mad fyldt med smør, fløde, kål og grøntsager. Det kan beboerne på Håndværkerforeningens Plejehjem i København lide. 90 procent af råvarerne er økologiske. Maden bliver prioriteret højt, for ledelsen er klar over, at køkkenet er det vigtigste sted på et plejehjem. En gang om ugen går køkkenmedarbejderen med maden op på en afdeling og fortæller beboere, hvad hun har lavet til dem.

Annonce

Køkkenmedhjælper Britta Larsen steger hundredvis af frikadeller på en gang. Kødmængden til beboerne er der ikke skåret ned på, for beboerne har brug for protein. Jørgen True

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

To tallerneker med henholdsvis suppe i den ene og en ret med ris og noget sammenkogt på den anden
Maden skal serveres rigtigt. Når plejepersonalet henter maden er der øst prøveportioner op, så de kan se, hvordan serveringen skal se ud.
En kvinde kommer ud med en madvogn med hun smiler, i baggrunden står en mand i rød t-shirt og griner
Køkkenet er fyldt med pjat og grin, når sundhedspersonalet henter madvognene og får at vide, hvordan de skal anrette maden til beboerne på deres afdeling.
Britta Larsen står bagved Margot og Birgit, som sidder ned på to stole ved siden af hinanden, ved et bord som er dækket op til spisning
”Jeg har lavet kalkunchop-suey med løse ris til jer. Jeg har også selv lavet æblechutneyen, der ligger ved siden af, ” fortæller køkkenmedhjælper Britta Larsen til Margot Olson og Birgit Fjelsted.
Helle Conradsen sidder ved et skrivebord og markerer nogle ting på et papir med en overstregningstus
Køkkenet har kun syv faste medarbejdere. Men i tilfælde af sygdom, kan serviceleder Helle Conradsen flytte medarbejdere fra rengøringen eller vaskeriet til køkkenet. ”Det giver en stor fleksibilitet,” siger hun.
Et fad med salat på
Sunde, friske råvarer har erstattet dyr halv- og helfabrikata. Omlægningen til økologi må ikke koste ekstra.
Britta Larsen står op ved siden af bord, hvor der sidder 6 beboere, mens en anden ansat har sat sig ned i mellem to af beboerne for at snakke med dem
Britta Larsen får ros for maden, men inden hun går tilbage til køkkenet, får hun at vide af en enkelt beboer, at hun hellere ville have haft kartoffelmos end ris. Kartofler er et hit blandt beboerne.
Britta Larsen står ved siden af madvognen, hvor hun øser op med den ene hånd og giver skålen videre til de ansatte med den anden. Fatme står klar til at modtage en skål.
Beboerne er virkelig glade for maden, og hver dag spørger vi dem, hvor mange stjerner maden skal have i dag. Det er som regel fire eller fem,” siger social- og sundhedshjælper Fatme Mehmoud. ”De sover godt efter sådan en hyggestund med dejlig mad,” tilføjer hun.
Henrik Lauridsen hælder fløde via en metal skål ned i sovsen som ligger i en stor metalgryde.
Der kommer godt med piskefløde i både supper og saucer. Fedtenergiprocenten i beboernes mad må gerne være på 50. ”De kan jo tåle det,” konstaterer ernæringsassistentelev Henrik Lauridsen.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev