Annonce

Kvinde iført stribet bluse og med briller bærer tallerkener, mens to andre kvinder ser på.

Tema: Demens

Demente inddrages i køkkentjansen


Beboerne er blevet gladere, og medarbejderne mindre stressede efter et toårigt forsøg med brugerinddragelse.

Annonce

Beboerne på plejehjemmet Danahøj i Aalborg er med til at smøre mad og rydde op efter maden. Det var de ikke før projekt Platform for brugerinddragelse. Her er det beboer Elisabeth Holms opgave at rydde bordet efter frokosten. Michael Bo Rasmussen

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Tidligere var der stort set intet socialt liv på plejehjemmet Danahøj i Aalborg.


Nu deltager de ældre mere i hverdagens aktiviteter, de smører selv mad, og mange går selv ud i køkkenet og henter, hvad de mangler. Kort sagt: Beboerne føler sig mere hjemme.


De positive resultater skyldes to års arbejde med brugerindflydelse, hvor målsætningen har været at give ’magten tilbage til beboerne’.


Læs også: Seks kommuner viser vejen for demente


Bestemmer selv sengetider

Tidligere gjorde vi, hvad vi som personale mente, var bedst for beboerne. Nu har de ældre fået mere indflydelse – for eksempel på hvornår de vil i bad, hvornår de vil i seng eller hvornår de vil ud af sengen om morgenen,” siger social- og sundhedsassistent Lene Grønvall og forklarer, at personalets faglighed selvfølgelig altid indgår i vurderingen.

Nogle af de mere demente beboere kan sove dagen lang. Her må vi bruge vores faglighed og overtalelsesevne til at overbevise dem om, at de skal stå op,” tilføjer hun.


De glade og mere aktive beboere har også gjort det sjovere at gå på arbejde. Faktisk har arbejdet med at inddrage brugerne mere i hverdagen nedbragt stressniveauet blandt de ansatte.


Læs også: Sosu'er er nu bedre rustet til at forstå demente


Færre sygemeldinger

Tidligere ringede beboerne ofte med deres klokke, og det var en kilde til stress blandt medarbejderne. Nu gør vi et stort nummer ud af at lave aftaler med beboerne og selvfølgelig overholde dem,” siger Lene Grønvall.


Resultatet er, at klokkerne stort set aldrig ringer mere. Beboerne er blevet mere rolige, og det har indflydelse på arbejdsmiljøet. Antallet af langtidssygemeldinger på grund af stress er faldet fra 4 til 2,78 på årsbasis. Ifølge konsulent hos Socialt Udviklingscenter SUS Signe Groth Andersen kræver brugerinddragelse ofte en kulturændring hos medarbejderne.


Mange tror, at det er umuligt at inddrage demente beboere i hverdagen. Men det kan faktisk lade sig gøre, hvis man henvender sig på en anden måde eller giver sig lidt mere tid end normalt,” siger Signe Groth Andersson, som er tovholder på projekt Platform for brugerindflydelse på Danahøj og fire andre institutioner.


Læs også: Billeder letter demensarbejdet


Sådan inddrager du brugerne

  • Sørg for at holde en indflytningssamtale om forventninger og ønsker til eksempelvis bad- og sengetider.

  • Inddrag beboerne i af- og påklædning, madlavning og personlig hygiejne.

  • Imødekom så vidt muligt ønsker om overnattende gæster.

  • Arranger en pårørendeaften hvor de pårørende kan udtrykke, hvad der er godt og mindre godt på plejehjemmet.

  • Opret evt. en Facebook-profil, hvor pårørende kan følge med i hverdagen.

  • Lad beboerne deltage i en spørgeskema-undersøgelse for at evaluere projektet.

    Kilde: Plejehjemmet Danahøj

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev