Hjemlige plejehjem, sikre gåture, bedre uddannede medarbejdere og pårørende med overskud.
Det er nogle af de tiltag, der skal sikre personer med demens et bedre sygdomsforløb.
Sammen med Demensalliancen præsenterer seks kommuner nye løsninger til, hvordan man kan skabe en demensvenlig kommune. Det foregår på en konference torsdag, hvor Aarhus, Aalborg, Varde, Næstved, Stevns og Hillerød kommuner vil dele deres erfaringer.
De seks kommuner gik i 2015 sammen i et nyt forum – demensrummet – med det mål at afprøve og udvikle nye metoder til inspiration for resten af landets kommuner. Det er deres resultater, der bliver fremlagt på konferencen, hvor en af deltagerne er sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.
Stolt over indsats
Kommunerne har blandt andet arbejdet med bedre støtte til pårørende, bedre boliger og kompetenceløft til personalet. Undervejs har de fået sparring fra landets førende eksperter, praktikere og erhvervspartnere inden for demensområdet.
Karen Stæhr, formand for Social- og sundhedssektoren i FOA glæder sig over, at det er lykkes at få sat fokus på den store udfordring, der ligger i, at flere og flere udvikler demens.
”Jeg er stolt over, at FOA har taget initiativ til samarbejdet i Demensalliancen. På knap to år har vi fået løftet det op på regeringsplan, så vi nu får en national handleplan. Den skal blandt andet sikre, at medarbejderne bliver rustet til opgaven, og de pårørende får den fornødne støtte.”
En af metoderne, som de demensvenlige kommuner arbejder med, er Talking Mats:
Læs også: Billeder letter demensarbejdet
Ud over FOA består Demensalliancen af Ældre Sagen, PenSam, Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen.
Læs mere om Demensalliancen