M/F Strynø tøffer roligt ind i havnen i Rudkøbing. Vandet i Fynske Øhav ligger blikstille, og skibsfører Stig Caspersen styrer båden sikkert til kaj, så morgenbådens cykelpendlere og enkelte biler fra Strynø kan trille i land.

Under dæk spinner de to velsmurte 750 hestekræfters motorer i det rene maskinrum, og på broen nynner kaptajn Caspersen og hans kollega Jonny med til P8 Jazz.

Der er luft i sejlplanen. Hvis en strynboer ringer og siger, at han eller hun bliver lidt forsinket, venter båden lidt – tager turen fem minutter mere end normalt, henter man det bare på næste tur. Og posten og købmandsvarerne skal nok nå frem.

Sådan er det på Strynø-færgen. Næsten hele året.

Men meget ændrer sig, når sommerferien rammer de danske farvande, og øfærgerne skal sejle med fyldte bildæk og familier på tur.

”Så er det straks en anden type passagerer, vi får med, som ikke kender færgen og ikke ved, hvad der er op og ned,” siger Stig Caspersen.

Hans bedste råd til sine kolleger på Strynø-færgen og på resten af Danmarks øfærger er at tage noget af den ro med, som man oplever resten af året, og indstille sig på at være smilende og tålmodig. På den måde kan man undgå langt de fleste konflikter.

”Nogle har måske skyndt sig for at nå færgen og er måske en smule stressede og nervøse for, om der er plads til dem,” siger Stig Caspersen. ”Så handler det meget om, hvilken tilgang vi møder passagererne med. Man har ikke lyst til at skælde ud på nogen, der står og smiler.”

Han tilføjer, at langt de fleste hurtigt bliver smittet af færgens ro, når de er ombord og sikre på at komme med, ”for der er ikke noget, man kan komme for sent til i den anden ende”.

Noget andet, Strynø-fartens skibsførere skal vænne sig til i ferieperioden, er bankene på døren fra familiefædre eller -mødre, der lige vil høre, om de må komme op og se broen.

”Hvis det nu er far nummer 20, som kommer med sin dreng og vil have et billede, hvor drengen sidder oppe i stolen, så kan det godt være, man ikke lige er så fortællende og opsat på, at de skal have en god oplevelse som med far nummer 1,” siger Stig Caspersen.

De fleste familier accepterer heldigvis et nej, hvis det passer dårligt, eller når de bliver bedt om at forlade broen igen, siger han.

Men det, der stresser allermest om sommeren, er lystsejlerne, der pludselig dukker op i stor stil på vandet omkring båden.

”Man må sige til sig selv hvert år, at man ikke må forvente noget som helst. Lystsejlerne ligger tit i vejen i sejlrenden og opfører sig anderledes, end man kan forvente,” siger Stig Caspersen. ”Så er der noget, der hedder et tvivlssignal, som består af mindst fem korte toner med skibets fløjte – og når man giver sådan et trut, forstår de fleste, at man er i tvivl om, hvad de har tænkt sig at foretage sig.”

Som regel er det tilstrækkeligt. Stig Caspersen gentager, at det generelt er overbærenheden, man skal finde frem for at komme godt igennem sommeren som ansat på en øfærge.

”Mit råd til alle mine kolleger er at prøve at være servicemindede, for jeg tænker, det er et servicefag, vi er i. Og der går ikke noget af mig, fordi jeg smiler.”