Nicolas Bronke skriver tre ord ned på en post-it-seddel. Det er ord, som han synes, beskriver sosu-faget bedst.
Empati. Samarbejde. Kulturer.
Før han kommer frem til, hvad han vil skrive på sedlen, er han dykket ned i to timers historieundervisning sammen med sin klasse for at blive klogere på, hvad det egentlig vil sige at være social- og sundhedsassistent.
Tavle og kridt er nemlig skiftet ud med arkivkasser og ”skudsmålsbøger”, når elever fra SOSU H tager på Arbejdermuseet for at lære om sosu-fagets historie. Ved at gå på opdagelse i udstillingen ”Kvindeliv”, udforsker de, hvad det vil sige at have en faglig identitet.
Ikke kun varme hænder
Det er de to undervisere fra SOSU H, Winnie Bangsgaard Gyrup og Rebekka Krogh Hansen, der i samarbejde med Arbejdermuseet har udviklet et nyt undervisningsforløb for sosu-elever.
Formålet med at rykke undervisningen på museum er, at eleverne skal bruge historien om sosu-faget til at finde deres ”faglige identitet” og dermed styrke deres stolthed. Ifølge underviserne er det nemlig vigtigt, at eleverne ikke har et indtryk af, at de kun er et par varme hænder i et presset sundhedssystem.
”Politikere omtaler social- og sundhedsfaget som noget, alle kan udføre, og medierne er fyldt med dårlige historier om vores arbejdspladser,” siger Winnie Bangsgaard Gyrup.
”Derfor skal vi give dem noget i styrke i ryggen ved at vise dem, hvor meget fortidens kvinder har kæmpet for, at sosu-faget blev et anerkendt arbejde med uddannelse og rettigheder.”
Eleverne går i løbet af undervisningen på opdagelse i museets udstilling ”Kvindeliv”, der viser arbejderhistoriens kvinders kamp for lighed og ligeløn. Gennem blandt andet genstande, videoer og tøj udforsker de sosu-fagets udvikling fra et ufaglært tjenestearbejde til et moderne og anerkendt erhverv.
”Engang var arbejdsmarkedet delt op efter køn. Sådan er det ikke på samme måde i dag, men alligevel lever vi i nogle strukturer, som er historiske,” siger Amalie Stærke, der for eksempel peger på, at 86 procent af FOAs medlemmer er kvinder.
”Udstillingen giver et historisk perspektiv, så eleverne kan spejle sig i de kampe, de står på skuldrene af. Det giver en forståelse af, hvorfor deres fag ser ud, som det gør, og hvorfor det er så vigtigt.”
Med livlige håndbevægelser udfordrer hun eleverne med spørgsmål, der skal få dem til at reflektere over, hvad det vil sige at være social- og sundhedsassistent.
”Hvor på kroppen sidder din faglige identitet,” spørger Amalie Stærke blandt andet eleverne, som diskuterer det abstrakte spørgsmål i grupper.
”Den sidder ikke ét sted. Den er i min hjerne, fordi jeg har vigtig viden. Den er i mine hænder, fordi jeg bruger dem til at udføre mit job. Men ikke mindst er den i mit hjerte, for det er derfor, jeg gør det,” svarer en elev.
Resten af klassen nikker bekræftende.
Et historisk perspektiv på nutiden
Den faglige stolthed er let at spore hos eleverne, der ivrigt dykker ned i historien bag deres fag.
”Når eleverne har været gennem forløbet, har de lyst til at tage en rød fane, marchere ud gennem byen, råbe og skrige til hele verden, at de er vigtige, fordi de er sosu-medarbejdere,” siger underviser Winnie Bangsgaard Gyrup.
- Men bliver man en bedre social- og sundhedsassistent ved at kende sin fagidentitet?
”Jeg tror i hvert fald, at man bedre kan ranke ryggen og forstå, hvor sejt faget er. Og når man er stolt af sig selv, så kan man yde mere og bedre. Specielt i et menneske-fag som det her, hvor man skal give noget af sig selv for at få noget tilbage,” siger Amalie Stærke.
Der har indtil videre været knap 500 sosu-elever fra hele landet gennem undervisningsforløbet. Udstillingen ”Kvindeliv” kan ses på Arbejdermuseet indtil den 1. august 2025.
Læs mere om udstillingen
her.