Musikterapeut Hanne Mette Ridder forsker i, hvordan plejepersonale kan bruge musik til at berolige og regulere mennesker med demens.
Rasmus Hargaard Breum
Af
Sara Rested Suri
Journalist
I december vil mange af os mindes vores tidligere julestunder med familietid og nissehuer, pebernødder og ikke mindst gode gamle julesalmer.
Men selvom det for mange af landets demente kan være svært at huske præcis, hvad julen er for en størrelse, kan tonerne fra en velkendt julesang for en stund skære igennem forvirringens og glemslens tåger og sprede tryghed.
Det fortæller Hanne Mette Ridder, der er professor i musikterapi og i mere end 20 år har forsket i, hvordan musik kan være en del af samværet og behandlingen i demensomsorgen.
”Musik kan bruges til at skabe en helt særlig forbindelse mellem en medarbejder og en person med demens – en slags samklang. Faktisk er musik et rigtig effektivt, vigtigt og lindrende værktøj, man kan bruge i hverdagen, når man arbejder med mennesker med demens,” siger Hanne Mette Ridder og understreger, at den pointe bakkes op af solide, internationale studier.
Hvis du bruger noget musik, som en person kender godt, kan det være enormt tryghedsskabende. Det samme kan den gentagelse, der ligger i, at julemusik forbindes med traditioner
Musik på højttaleren eller nyn en sang
Gennem sin forskning har Hanne Mette Ridder blandt andet undersøgt, hvordan man konkret kan bruge musik i arbejdet med demente. Derfor har hun også flere forslag til, hvordan man kan gribe sagen an i juletiden.
Når plejepersonalet for eksempel sætter julesange på, kan de skabe et genkendeligt rum med varme minder for den enkelte person med demens. Især hvis de lytter til musikken sammen og slukker igen, inden musikken bliver oplevet som støj, fortæller hun.
Et andet forslag er, at medarbejderne bruger deres egen musikalitet. Det kan nemlig skabe en særlig stemning at nynne en velkendt melodi, mens man hjælper en person med demens med at komme i bad eller at få tøj på. På den måde behøver det altså ikke nødvendigvis tage ekstra tid.
”Men det er ikke lige naturligt for alle at nynne for andre. Det kan jo være meget sårbart, så det er klart, at nogle lige skal vænne sig til det,” siger forskeren og tilføjer, at det for nogle også kan virke som endnu et krav, der skal opfyldes, hvis de nu også bliver pålagt at nynne i deres omsorgsarbejde.
”Derfor kan man ikke bare kræve, at alle i ældreplejen skal bruge sang og musik i deres arbejde,” understreger hun.
Dybe vejrtrækninger beroliger
Hanne Mette Ridder fortæller, at man indenfor musikterapien ikke blot forstår musik som sange og melodier, men også som rytmer og tempo. Derfor er et af musikterapiens værktøjer også, at man bliver opmærksom på at bruge sin vejrtrækning til at regulere en person med demens, der er utryg.
Under et kursus i musikterapi fortæller en social- og sundhedsassistent forskeren om en situation, hvor det greb har virket. En yngre mand med demens fik et angstanfald på det plejehjem, han boede på. Han vandrede uroligt op og ned ad plejehjemmets gang i højt tempo.
Sosu-assistenten talte ikke til ham, men begyndte i stedet at gå sammen med ham, mens hun trak vejret dybt og tydeligt. Med tiden blev også hans vejrtrækning roligere, og efter en stund begyndte plejeren at nynne en stille sang for ham, mens hun nænsomt lagde sin hånd på hans arm. Til sidst kunne de sammen gå ind på hans stue.
”Eksemplet viser, at den gode effekt ikke blot kommer, fordi medarbejdere spontant sætter en glad sang på. Det handler også om at bruge musikken mellem os, vores vejrtrækning og rytmen i det, vi gør. Det er med til at regulere og berolige i de situationer, hvor ord kun forstyrrer. Når vi er dér, kan musikken bruges til at rumme angsten,” siger Hanne Mette Ridder.
Hav øje for den enkelte borger
Selvom det er skønt, når den søde julemusik spreder sig, er det vigtigt, at fagpersoner er opmærksomme på, at selvom musikken kan være med til at skabe en dejlig stemning for nogle, er det ikke alle, der bryder sig om det, påpeger forskeren.
”Musik kan i høj grad skabe samvær og virke inkluderende. Men kan i lige så høj grad virke ekskluderende. Der vil også være nogle, der ikke føler sig som en del af julehyggen. Derfor skal man som plejepersonale være fagligt bevidst om, hvem personen er, og hvad vedkommende kan lide, så man ikke kommer til at skubbe nogen væk,” siger Hanne Mette Ridder og tilføjer:
”Der er ikke andet for end at prøve sig frem for at få en fornemmelse af, hvem der responderer godt på musikken. Musik kan åbne for mange forskellige følelser, og julemusik kan også bringe triste minder med sig. Derfor er det vigtigt, at du har tid og kan rumme de følelser, det vækker.”
Men én ting, forskeren slår to streger under, er, at musik i demensomsorgen kan være med til at skabe tryghed.
”Hvis du bruger musik, en person kender rigtig godt, kan der være enormt tryghedsskabende. Det samme kan den gentagelse, der ligger i, at julemusik forbindes med traditioner. Julemusikken taler til sanserne og skaber en særlig stemning – og en genkendelse der giver tryghed,” siger forskeren.