En voksen til tre børn i vuggestuen og en voksen til seks børn i børnehaven.

Den sætning er blevet gentaget igen og igen de seneste år, men nu bliver ordene til lov. For i dag er loven om minimumsnormeringer, der skal være fuldt indfaset i 2024, endelig blevet tredjebehandlet i Folketinget og dermed endeligt vedtaget. 

"Der er grund til at fejre det," siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen og understreger, at der med minimumsnormeringerne er blevet sat en prop i besparelserne på området i kommunerne. 

"Vi er rigtig glade for loven om minimumsnormeringerne, og den er helt klart et skridt i den rigtige retning. Politikerne har sat handling bag ord, når det gælder ønsket om, at børn skal have en rigtig god start på livet. Samtidig er det vigtigt at sige, at et minimum er et minimum, så vi arbejder videre," siger han og understreger, at man godt kunne have et nytårsforsæt i kommunerne om, at man kan gøre det endnu bedre. 

"Et minimum af personale er kun en forudsætning for kvalitet. Det sikrer ikke kvaliteten. Så vi skal videre mod en normering der reelt giver personalet mulighed for at skabe kvalitet for børnene."

Læs også: Sektorformand: Minimumsnormeringer skal være et minimum i hver eneste institution

I loven om minimumsnormeringer ligger der desuden: 

• Et styrket tilsyn.
• At normeringerne følger barnets alder. Det vil sige, at hvis barnet er to år og otte måneder og bliver rykket op i børnehave fra vuggestue, skal normeringen stadig være en-til-tre, selv om barnet går i børnehave. Dette er en tilføjelse, der er kommet med i år, og som ikke var del af den oprindelige aftale.
• En videreførelse af puljerne til sociale normeringer. Det vil sige, at de sociale normeringer, som bliver givet til institutioner med mange børn i udsatte positioner, bliver holdt uden for minimumsnormeringerne. Det betyder i praksis, at normeringerne her vil være bedre end en-til-tre og en-til-seks.
• Uddannelsessammensætningen skal som et minimum fastholdes. Der skal altså stadig være den samme procent pædagogisk uddannede i institutionerne som nu, og her tæller både pædagoger og pædagogiske assistenter. 

Læs også: 17 kommuner har sendt penge til minimumsnormeringer tilbage til Christiansborg

Men alt er ikke løst, lyder det fra Kim Henriksen. Blandt andet gælder aftalen på kommuneniveau. Der kan altså stadig være stor forskel på institutionerne i en og samme kommune, hvor der er en bedre normering end minimumsnormeringer i en institution, mens der i en anden institution faktisk er dårligere normering end den, der nu er fastlagt med loven om minimumsnormeringer. 

Lederne er ikke taget ud af normeringerne, så 85 procent af ledernes arbejdstimer tæller med i regnskabet, uanset hvor meget tid lederen reelt set bruger på stuerne og i kontakt med børn. Så selv om lederne oprindeligt talte 100 procent med i Danmarks Statistiks normeringsopgørelse, og denne andel nu er sat ned for at skabe et mere realistisk billede af normeringerne i dagtilbud, løser det ikke alle problemer.

"Nogle ledere viser sig aldrig på stuerne, mens andre er meget på gulvet, så der er kæmpe forskel. Derfor kan det godt være problematisk, at man bare går ud fra, at de kan regnes med i så høj grad, som de gør her," siger Kim Henriksen, der peger hen imod et stort fokuspunkt for FOA:  

"Dagplejerne skal have samme normering, som man her har fastlagt, at der skal være i daginstitutionerne. De går med fire, og ofte med et femte gæstebarn fra 0-2 år. Det er for meget. Vi skal have løftet kvaliteten i dagtilbud, og det gælder over hele linjen."

Loven træder i kraft 1. januar 2022.

Læs lovteksten her.